Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
West Ham
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: West Ham tager imod Leverkusen

Bayer Leverkusen har et rigtig godt udgangspunkt, inden de tager til London, og spiller returkamp i Europa League mod West Ham.

Der er kun otte hold tilbage i Europa League, hvor det første opgør i kvartfinalen er spillet, og i denne uge skal de fire hold, der skal videre i turneringen, findes.

Kvartfinaleopgøret mellem West Ham og Bayer Leverkusen skal afgøres i denne uge, hvor tyskerne kommer ind til returkampen i London med det klart bedste udgangspunkt, efter de vandt 2-0 i det første opgør.

West Ham får det svært mod Leverkusen

Denne sæson har været fuldstændig fantastisk for Bayer Leverkusen, der kan ende med at slutte sæsonen af med både det tyske mesterskab og triumf i den tyske pokalturnering og i Europa League.

I Europa League er tyskerne nu nået frem til kvartfinalen, hvor de spiller mod West Ham fra Premier League, og allerede da der blev trukket lod til kampen, var det et opgør, der blev set frem til med stor spænding, også blandt de neutrale fodboldseere.

Den første kvartfinale blev spillet i Tyskland i sidste uge, og her startede det lidt sløvt ud, da der ikke var de store højdepunkter i kampen i de første 45 minutter, hvor de to hold lige skulle se hinanden an, og der kom ikke nogle scoringer, så der stod 0-0 ved pausen.

I anden halvleg kom der gang i målscoringen, men målene kom først sent i kampen. Med syv minutter tilbage bragte Leverkusen sig foran med 1-0, og det var også tyskerne, der kom på måltavlen endnu en gang i dommerens overtid, da de kom på 2-0, og det endte også med at blive kampens resultat.

Med sejren på 2-0 har Leverkusen derfor også et ret godt udgangspunkt forud for returkampen, der skal spilles i London i denne uge, men de skal selvfølgelig have gjort arbejdet færdigt og sørge for, at West Ham ikke kan få vendt op og ned på resultatet.

Moyes: Vi er ikke på det niveau

Bayer Leverkusen var klart det bedste hold, da de spillede mod West Ham i sidste uge, og tyskerne havde en del chancer, som de ikke fik scoret på, hvor de også fik trykket englænderne godt ned.

Det var dog først sent i kampen, at Leverkusen fik scoret to mål, så de vandt med 2-0 over West Ham, og englændernes manager, David Moyes, erkender da også, at der er niveauforskel på de to hold.

- De gjorde det godt, men vi spillede mod et Champions League hold, og vi er ikke helt på det niveau, sagde Moyes.

Det ser rigtig svært ud for West Ham forud for returopgøret hjemme i London, og Moyes er da også godt klar over, at der skal noget særligt til, hvis de skal have vendt resultatet til deres egen fordel.

- Det vil kræve en stor præstation. Man ved aldrig, hvad der vil ske. Vi vil rejse os til næste uge og forhåbentlig få tilskuerne bag os. Det hold, vi spiller mod, vil være med i Champions League næste år. Vi må også erkende, hvad vi står over for. Vi bliver nødt til at præstere ekstraordinært godt for at få det resultat, lød det videre fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder