Der er kun fire hold tilbage i Europa League her i 2024/2025 sæsonen, hvor vi nu er nået frem til semifinalerne.
I den anledning kigger vi her lidt nærmere på de største præstationer, de fire hold har leveret i europæisk fodbold gennem historien, og dykker lidt nærmere ned i dem.
Vi dykker her lidt mere ned i den norske storklub Bodø/Glimt, der de seneste år har gjort sig godt bemærket i europæisk fodbold også.
I mange år var Bodø/Glimt et navn, der primært vækkede genklang i norsk fodbold og i det nordlige Skandinavien. Kendt for deres gule trøjer, deres hjemmebane lige under polarcirklen og en lidenskabelig fanbase, var Glimt et solidt hold, men ikke nogen europæisk magtfaktor. Men alt det ændrede sig i løbet af 2020’erne, hvor klubben gennem enestående præstationer og modig fodbold skabte nogle af de mest opsigtsvækkende resultater i nyere europæisk turneringshistorie.
Bodø/Glimt havde netop chokeret den norske Eliteserien med et offensivt, tempofyldt spil under træner Kjetil Knutsen, da de i 2020 kvalificerede sig til Europa League-kvalifikationerne. Her skulle de i tredje runde møde mægtige AC Milan på San Siro. Få troede, Glimt havde en chance – men nordmændene overraskede alle med deres frygtløse tilgang.
De tabte 3-2, men gav Milan kamp til stregen og fik roser i medier over hele Europa. Det var ikke et resultat, men et statement: Bodø/Glimt var kommet for at spille rigtig fodbold. Det var begyndelsen på en rejse.
Det var dog i den første udgave af UEFA Europa Conference League i 2021/22, at Bodø/Glimt virkelig skrev sig ind i historiebøgerne.
Efter at have kæmpet sig gennem kvalifikationen, blev de placeret i gruppe med AS Roma, Zorya Luhansk og CSKA Sofia. De fleste regnede med, at Roma – anført af selveste José Mourinho – ville cruise gennem gruppen. Men den 21. oktober 2021, i det iskolde nord, skete det utrolige:
Bodø/Glimt 6-1 AS Roma
Det var ikke bare en sejr. Det var en ydmygelse. En norsk klub slog et italiensk storhold med hele 6-1 – det største nederlag Mourinho nogensinde har lidt som træner. Glimt spillede med tempo, teknik og ubønhørlig intensitet. Erik Botheim scorede to mål, og Ola Solbakken var en evig trussel. Hele Europa spærrede øjnene op.
Men det var ikke en enlig svale. Glimt gik ubesejret gennem gruppen, og i knockout-fasen slog de først Celtic ud med 3-1 ude og 2-0 hjemme – endnu et storhold sendt til tælling. Derefter besejrede de AZ Alkmaar efter forlænget spilletid og nåede kvartfinalen.
Igen stod Roma på menuen. Glimt vandt det første opgør 2-1 hjemme, men i returkampen i Rom hev Mourinho revanche frem med en 4-0-sejr. Alligevel var skaden sket: Bodø/Glimt havde etableret sig som et af de mest bemærkelsesværdige hold i hele turneringen.
I den efterfølgende sæson jagtede Bodø/Glimt en plads i Champions League, men røg ud i playoff-runden mod Dinamo Zagreb. I stedet ventede en plads i Europa Leagues gruppespil, hvor de mødte Arsenal, PSV Eindhoven og FC Zürich.
På trods af den stærke modstand præsterede Glimt godt – og var tæt på at tage point fra Arsenal hjemme i Bodø. Selvom de ikke gik videre, viste de endnu engang, at de kunne måle sig med nogle af Europas største navne.
Bodø/Glimts bedrifter er bemærkelsesværdige, ikke blot på grund af resultaterne – men fordi de er opnået med begrænsede midler, en stærk lokal forankring og en spillestil, der ikke bare er effektiv, men også underholdende.
Klubben har udviklet spillere som Jens Petter Hauge, Patrick Berg, Erik Botheim og Ola Solbakken, der alle har taget springet videre til større ligaer – og det hele er sket med et klart sportsligt koncept, baseret på teknisk dygtighed, mod og sammenhold.