Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Fodbold: Carsley vil ikke være engelsk landstræner

Den midlertidige engelske landstræner, Lee Carsley, virker ikke til at være interesseret i at fortsætte med jobbet på en permanent aftale.

Lee Carsley står lige nu i spidsen for det engelske landshold på midlertidig basis, og det tyder ikke på, at det er ham, der bliver den permanente løsning på posten.

De seneste meldinger fra ham går nemlig på, at jobbet som engelsk landstræner skal besættes af en, der har mere erfaring end ham, og som har vundet noget i løbet af hans karriere.

Kræver en verdensklasse træner

Efter EM-slutrunden i Tyskland i sommer valgte Gareth Southgate at stoppe som engelsk landstræner, og som erstatning for ham valgte det engelske fodboldforbund at pege på Lee Carsley for en kort periode.

Carsley stod i spidsen for det engelske U21-landshold, men lige nu står han altså i spidsen for A-landsholdet, der i denne landskampspause startede med at tabe hjemme til Grækenland i Nations League, inden de efterfølgende hentede en sejr over Finland, men nederlaget til grækerne har været en hård en at sluge i det fodboldgale land.

Efterfølgende har der været meget snak om, hvem der skal være permanent engelsk landstræner i fremtiden, og med de svar der kommer fra Carsley, lyder det ikke til, at han selv mener, han skal fortsætte med jobbet som engelsk landstræner.

- Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det. Jeg siger det samme hele tiden. Min opgave var seks kampe, og jeg er tilfreds med det. Dette er en privilegeret position. Jeg nyder det virkelig, men jeg nød ikke de sidste to dage (efter nederlaget til Grækenland). Jeg er ikke vant til at tabe med et England-hold, og jeg håndterer ikke nederlag godt.

- Mine chefer har gjort det klart, hvad de har brug for fra mig. Dette job fortjener en verdensklasse træner, som har vundet trofæer, og jeg er stadig på vej dertil, lød det fra Carsley i et interview med ITV.

Guardiola afviser, at han skal være landstræner

På det seneste har der i engelske medier været historier fremme om, at den tyske træner, Thomas Tuchel, var i forhandlinger om at få jobbet som engelsk landstræner.

Det engelske medie The Times skriver dog, at det engelske fodboldforbund drømmer om en helt anden, og at det er Manchester Citys spanske manager, Pep Guardiola, der skulle være deres førstevalg til at tage over som engelsk landstræner.

Den 53-årige Guardiola har kontraktudløb med Manchester City til sommer, og han kan derfor hentes kvit og frit til den tid, men han slår selv fast, at han ikke har nogle planer om at blive engelsk landstræner.

- Det er ikke sandt. Jeg er Manchester City-manager, lød det fra Guardiola i et interview med Che Tempo Che Fa, inden han dog alligevel åbnede op for, at han ikke er klar over, hvad fremtiden bringer, som det ser ud lige nu.

- Jeg har ikke besluttet noget, alt kan ske. Så jeg ved det ikke, lød det efterfølgende fra den spanske manager omkring hans fremtid.

De engelske mestre fra Manchester City har dog ikke lagt skjul på, at de meget gerne vil forlænge kontrakten med Guardiola, så den løber længere end til sommer.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder