Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Fodbold: England mod Senegal

Det engelske landshold er endnu ikke færdig med at spille i denne landskampstermin, hvor de også lige har en kamp mod Senegal.

England er lige nu samlet, efter de i weekenden spillede mod Andorra i VM-kvalifikationen, og der venter en venskabskamp mod Senegal, inden landsholdet igen drager hver til sit.

Den engelske landstræner Thomas Tuchel håber helt sikkert at se noget mere fra sit hold, end han fik at se i kampen mod Andorra i weekenden, hvor det godt nok blev til tre point.

Endnu en sejr til England

England er kommet ret godt i gang med VM-kvalifikationen, hvor de havde hentet to sejre i de første to kampe, inden de i weekenden stod overfor Andorra på udebane i deres tredje kamp i kvalifikationen.

Den kamp var langt fra prangende leveret af England, men det endte alligevel med, at de kunne tage hjem med alle tre point i bagagen med en sejr på 1-0, hvor den rutinerede angriber Harry Kane endte som matchvinder, da han scorede kampens enlige mål kort inde i anden halvleg.

De tre point er selvfølgelig gode nok, men Kane er også godt klar over, at præstationen lod noget tilbage at ønske mod Andorra. Han håber derfor også på, at de kan hæve deres niveau og gøre det endnu bedre i de kampe, der venter dem den kommende tid.

- Det var bare én af de kampe. Jeg synes helt sikkert, vi kan spille bedre. Det var ikke vores bedste præstation. Jeg tror ikke, der er mange, der vil huske den her, men vi kan lære af det. 

- Det er meget varmt her, og banen var tør. Det er nok nogenlunde de samme forhold, som det bliver til VM næste år. Vi vil analysere på det. Vi havde gode perioder i kampen, men vi kunne ikke kontinuerligt have det ene angreb efter det andet. Vi tager de tre point, og fortsætter, lyder det til slut fra Kane.

Tuchel var ikke tilfreds med indsatsen

Thomas Tuchel er stadig en forholdsvis ny landstræner for England, og han har muligheden for at se lidt nærmere på nogle spillere, når England igen tirsdag skal spille kamp.

Her venter der en venskabskamp mod Senegal, og det er et hold, England seneste spillede mod ved VM i Qatar i 2022, hvor de to hold stod overfor hinanden i ottendedelsfinalen, som England vandt forholdsvis sikkert med 3-0, og spillede sig videre til kvartfinalen.

Til den kamp håber Tuchel helt sikkert at se mere fra sit hold end i den seneste kamp mod Andorra. Han var nemlig ikke tilfreds med den indsats, der blev leveret fra hans hold.

- Jeg er ikke glad for præstationen. Rytmen, energien og beslutsomheden var der ikke. Jeg bryder mig ikke om den attitude, vi sluttede kampen med. Vi kan og skal kunne gøre det bedre over 90 minutter. Vi spillede 25 minutter, hvor jeg følte, at det var et spørgsmål om tid før, vi fik kreeret chancer og scoret.

- Vi tabte dog det momentum totalt på de sidste 20 minutter af første halvleg. Vi startede okay på det første kvarter af anden halvleg og tabte så det momentum igen, lød det fra Tuchel efter kampen mod Andorra.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder