Danmark skal have ny landstræner, og vi kigger her lidt på, hvilke muligheder der er, når det job skal besættes.
Det så ud som om, at det kom bag på DBU, da Kasper Hjulmand valgte at stoppe som dansk landstræner efter sommerens EM-slutrunde i Tyskland, da hans assistenttræner, Morten Wieghorst, efterfølgende blev ansat som midlertidig landstræner.
Efterfølgende blev Wieghorst sygemeldt, og Lars Knudsen tog over midlertidigt, men hvem skal egentlig være den næste permanente danske landstræner? Vi kigger lidt på nogle af de oplagte navne her.
Siden oktober 2018 har den 50-årige danske træner stået i spidsen for Brentford, som han rykkede op i Premier League, og han har siden haft rigtig pæn succes som manager for klubben.
Han er nok den mest succesfulde danske træner i udlandet, og det ville være underligt, hvis DBU ikke har hans navn på blokken, når de skal finde erstatningen for Kasper Hjulmand.
Den helt store udfordring kan dog være, at Thomas Frank har kontrakt med Brentford helt frem til sommeren 2027, og den engelske klub vil nok ikke lade ham gå billigt. Spørgsmålet er dog også, om jobbet som dansk landstræner er mere interessant end et job som manager i Premier League.
Det er en karismatisk træner, der tidligere selv har åbnet op for, at hans helt store drøm er at blive dansk landstræner, og nu er jobbet altså ledigt.
Hvordan han forholder sig til det lige nu, vides ikke, men han står i dag i spidsen for den tyske klub Mainz i Bundesligaen, som han førte frem til overlevelse i sidste sæson, og derfor har et ret godt navn i den tyske klub.
Hans kontrakt med dem gælder frem til sommeren 2026, men hvis DBU rigtig gerne vil have Henriksen, vil det nok ikke være helt umuligt at tale med tyskerne om det.
Som aktiv spillede han selv en stor rolle på det danske landshold, og han var i flere år også assistenttræne på det danske landshold, da Åge Hareide var landstræner.
Efterfølgende blev han træner for svenske Malmö, inden han blev ansat i Blackburn i den engelske Championship, og med trænerjobs i hollandske klubber, inden han blev assistenttræner på landsholdet, har han også god trænererfaring efterhånden.
Tilbage i marts i år blev han ansat som svensk landstræner, men på trods af det vil han sikkert nok være på blokken hos DBU alligevel, men spørgsmålet er, om det svenske fodboldforbund er til at snakke med.
Han var med til den ultimative triumf i dansk fodbold, da Danmark tilbage i 1992 blev Europamestre i fodbold, og han har også skabt sig selv en flot trænerkarriere.
Han har stået i spidsen for hold som AGF, Horsens, Brøndby, AaB og OB i løbet af sin karriere, og lige nu har han også pæn succes med Silkeborg i Superligaen.
Nielsens navn er blevet nævnt af flere i forbindelse med landstrænerjobbet, og det er nok også ham, der er den bedste mulighed af dem, der er trænere i Superligaen.
Der var nok ikke mange, der kendte Lars Knudsen, inden han blev præsenteret som midlertidig dansk landstræner, men det skal vel alligevel være en mulighed, at han kan fortsætte.
Resultaterne i hans to første kampe som landstræner var ret gode, og han virkede også som en mand, der godt kunne begå sig i jobbet som landstræner.
Han har aldrig tidligere haft et cheftrænerjob, og det kan selvfølgelig godt trække ned, men det behøver ikke nødvendigvis have den store betydning.