Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Der er vigtige point på spil, når Empoli og Sampdoria tørner sammen.
  1. Fodbold

Fodbold: Portræt af Brian Laudrup

Brian Laudrup er en af de bedste danske fodboldspillere nogensinde, og han var også med til den ultimative triumf, da Danmark blev Europamestre i 1992.

Han har haft en imponerende fodboldkarriere, hvor han har spillet i nogle rigtig store klubber, og det kommer vi til at kigge lidt nærmere på i dette lille portræt.

Laudrups unge år

Brian Laudrup blev født den 22. februar 1969 i Wien, og det gjorde han fordi, hans forældre var bosat i Østrig på dette tidspunkt, så her boede han i begyndelsen af sit liv.

Grunden til at han blev født der, det var, at han blev en del af en fodboldfamilie. Hans far, Finn Laudrup, var også professionel fodboldspiller, og spillede for Wiener Sportclub. Hans storebror er Michael Laudrup, så efternavnet forpligtede for den unge mand.

Det stod derfor også nærmest skrevet i kortene, at Brian Laudrup skulle begynde at spille fodbold, og det gjorde han da også. Familien var vendt hjem til Danmark, og her begyndte han som ungdomsspiller at spille for Brøndby.

Det var også i Brøndby, Laudrup fik sin seniordebut, da han som 17-årig spillede sin første kamp for førsteholdet, og han spillede for Brøndby frem til 1989, hvor det var tid til, at han skulle videre.

Udlandet kaldte på Laudrup

Da Laudrup var 20 år, begyndte udlandet at kalde på ham, efter han havde leveret nogle rigtig gode præstationer for Brøndby, og derfor valgte han i 1989 at skifte til den tyske klub, Bayer Uerdingen.

Det blev kun til en enkelt sæson i den tyske klub, hvor han gjorde det så godt, at den tyske storklub, Bayern München, fik øjnene op for ham, og de købte ham i 1990, og her nåede Laudrup at spille i to sæsoner, inden han tog videre til Italien.

Her betalte Fiorentina omkring 38 mio. kroner for at hente Laudrup, og her havde han pænt med succes, i hvert fald mere end i Bayern München, og derfor blev det også kun til en enkelt sæson i klubben.

Herfra skiftede han nemlig til den italienske storklub, AC Milan, men her blev det ikke ligefrem til den store succes, da han kun spillede nu kampe, og derfor skulle han videre igen allerede i 1994, og det blev et lidt overraskende skifte.

Det var nemlig den skotske storklub, Glasgow Rangers, der samlede ham op, og her fik han stor succes. Det blev de bedste år i hans karriere, hvor han blev skotsk mester tre gange, og flere gange blev Årets spiller i Skotland, og hans tid i den skotske klub førte også til, at han senere hen blev indlemmet i skotsk fodbolds Hall of Fame.

Landsholdet og de sidste år

Det blev til fire år i den skotske storklub for Laudrup, inden han i 1998 skiftede til Chelsea. Her var der heller ikke den store succes, og derfor tog han hjem til Danmark, hvor han spillede for FCK fra begyndelsen af 1999.

Det var et kæmpe scoop for den danske klub, men det blev desværre heller ikke nogen voldsomt stor succes. Derfor var han væk fra klubben igen allerede efter et halvt år, hvorefter han skiftede til Ajax, og spillede sin sidste sæson der.

Laudrup stoppede sin professionelle karriere i 2000, hvor han kun var 31 år gammel, og mange mente, at han kunne have spillet mere endnu, men her var det altså slut.

Han havde spillet sin sidste landskamp to år tidligere, ved VM-slutrunden i 1998, og det blev i alt til 82 landskampe og 21 scoringer for Laudrup.

Han var med i 1992, da Danmark vandt den helt store triumf, og blev Europamestre tilbage i 1992, hvor han var en af de bærende spillere på holdet.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder