Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
I denne artikel kigger vi på de bedste spillere ved VM i Qatar.
  1. Fodbold

Fodbold: Portræt af Thomas Helveg

Thomas Helveg har spillet i flere af de største ligaer i Europa, ligesom han også har mere end 100 kampe for det danske landshold.

I dette lille portræt dykker vi lidt mere ned i hans karriere, og kigger lidt på, hvilken stor karriere han havde i løbet af hans år på banen.

Det startede i Odense

Den 24. juni 1971 blev Thomas Helveg født i Odense, og på det tidspunkt var der nok ikke de store forventninger til, at han skulle blive fodboldstjerne både i udlandet og på det danske landshold.

Som helt ung startede Helveg med at spille fodbold i en lille klub udenfor Odense, der hed Skt. Klemens, men det blev lidt mere seriøst, da han i stedet flyttede ud til Dalum for at spille.

Han tog dog også turen til OB som ungdomsspiller, og det var også her, han fik sin seniordebut, da han som 18-årig spillede sin første kamp for OB, og allerede samme år i 1989 var han med til at vinde det danske mesterskab med klubben.

Helveg spillede for OB frem til 1994, hvor han fik en stor rolle på holdet, og han var også med til at vinde to pokaltitler i den årrække. Hans præstationer gjorde også, at udenlandske klubber fik øjnene op for ham.

De store ligaer kaldte

I 1994 tog Helveg så springet til det store udland, hvor han skiftede til Udinese i den italienske Serie A, og det var bare starten på et italiensk eventyr, der skulle bringe ham til flere klubber i støvlelandet.

Han havde nogle ganske succesfulde år i den italienske klub, som han repræsenterede i fire år, indtil 1998, hvor storklubben, AC Milan, kom på banen for at hente ham. Det endte også med at blive en rigtig god tid for Helveg i Milan, hvor han var med til at vinde det italienske mesterskab, pokalturneringen og Champions League.

Han spillede for Milan frem til 2003, og så havde han en enkelt sæson hos Inter, inden han i 2004 valgte at forlade Italien, og i stedet tage til Premier League, hvor han fik en kontrakt hos Norwich.

Her blev det også kun til en enkelt sæson, og så gik turen videre til Bundesligaen, hvor han skiftede til Borussia Mönchengladbach. Her var han i to sæsoner, som desværre blev ret ødelagt af skader, så det blev ikke til den store succes.

Mens Helveg var i udlandet, var han også en vigtig spiller på det danske landshold. Her debuterede han i 1994, året hvor han også blev kåret til Årets fodboldspiller i Danmark, og frem til 2007 blev det til 108 landskampe.

Helveg vender hjem

Da kontrakten med Borussia Mönchengladbach udløb i 2007, var Helveg godt oppe i årene, men han var ikke færdig med at spille fodbold på højeste niveau.

Her valgte han at vende hjem til Danmark, og det var selvfølgelig OB, der igen trak i ham. Han vendte hjem til klubben, hvor det hele startede, og det blev også til nogle gode år i klubben, hvor han bl.a. var med til at vinde medaljer og spille europæisk fodbold.

Da OB spillede deres sidste kamp i 2010, blev det samtidig også Helvegs sidste kamp i karrieren. Han havde valgt at stille støvlerne på hylden, og det blev gjort med maner, da OB bankede AaB med 6-0 i den kamp, og han blev selvfølgelig hyldet.

I foråret 2011 blev Helveg så assistenttræner i OB, og det var han i et par år frem til 2013. Helveg var derefter væk fra træningsbanen frem til 2020, hvor han blev assistenttræner for det danske U19-landshold, og i dag er han igen tilbage i OB, hvor han har et job som ressourcetræner.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder