Årets første store etapeløb, Giro d’Italia er i gang, og vi giver her et overblik over den etape, rytterne skal ud på hver dag.
Der venter en spændende dag på cyklen for feltets ryttere, og den kan vise sig at blive vigtig i forhold til den videre færd længere hen i løbet.
Søndag den 11. maj venter 3. etape af Giro d’Italia, hvor rytterne sendes ud på en 160 kilometer lang rundstrækning med start og mål i Vlorë. Undervejs skal feltet forcere 2.800 højdemeter, og det hele kulminerer med den frygtede Llogara-pas — en 10,7 kilometer lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,4 %. Toppen ligger blot 39 kilometer fra målstregen, hvilket gør etapen oplagt til angreb.
Mens italienerne kalder byen for Valona, kendes den i Albanien som Vlorë — en vigtig havneby i det sydvestlige hjørne af landet, direkte overfor Italiens hæl. Giroens besøg her markerer endnu et skridt i løbets ekspansion uden for Italiens grænser.
Etapens første 60 kilometer fører rytterne gennem kuperet terræn mod Shakkellë-passet. Selvom stigningen opgøres til 5,5 kilometer med en gennemsnitlig hældning på 4 %, er den i virkeligheden langt hårdere. De første 2,4 kilometer stiger med hele 8,9 %, før vejen flader ud midtvejs.
Efter en hurtig nedkørsel til Middelhavskysten fortsætter etapen nordpå. Vejen følger kystlinjen, men det er alt andet end fladt. Det bølgende terræn afbrydes af Vishës-passet, som skiller sig ud med sine stejle procenter. Først 1,7 kilometer med 8,3 %, dernæst en kort pause, inden stigningen slutter af med 1,9 kilometer på hele 9 %. I alt lyder tallene på 5,2 kilometer med 6,8 % i gennemsnit.
Herefter venter endnu flere små, men bidske stigninger, inden rytterne når dagens hovedudfordring: Llogara-passet, eller Qafa e Llogarasë, som det hedder lokalt. Med sine 10,7 kilometer og konstante 7,4 % stigning bliver det her, hvor klassementsrytterne for alvor kan teste hinanden. Efter toppen venter en teknisk nedkørsel, før etapen flader ud på de sidste 20 kilometer mod målet i Vlorë.
Alt i alt tegner 3. etape sig som en nøgleetape i Giroens første uge — både for klatrerne, der vil sætte tid i banken, og for dem, der håber på at tage den lyserøde trøje.
Hvis løbets førende rytter ønsker at forsvare førertrøjen – og samtidig er en habil klatrer – får udbryderne svært ved at holde sig foran feltet. Men hvis det er en klassementsrytter, der sidder i spidsen, er der gode chancer for, at han ikke har noget imod at lade trøjen skifte ejer til en mand fra udbruddet. Giroen er trods alt lang, og vi er kun på tredje etape.
Ruten byder på knap 3.000 højdemeter, og de første 60 kilometer er præget af konstant op og ned med en række korte, stejle stigninger. Herefter tager vejen fat med en 5,4 kilometer lang opstigning med 4 % i snit – dog er det især den første halvdel, der for alvor bider fra sig med sine skrappe procenter.
Efter nedkørslen fortsætter det kuperede terræn, hvor vejen igen og igen stiger og falder – til tider ganske stejlt – inden dagens store udfordring venter: Qafa e Llogarasë. Denne lange stigning på 10,7 kilometer med et gennemsnit på 7,4 % er stedet, hvor udbruddet kan blive sprængt, og hvor feltet for alvor kan sætte jagten ind, hvis nogen ønsker at hente frontgruppen.
Efter nedkørslen flader ruten ud, og de sidste 20 kilometer mod mål er helt flade – hvilket åbner mulighederne for enten en reduceret spurt eller en soloafslutning fra en stærk klatrer, der har holdt sig fri.