Der er omkring et år til, der er EM i håndbold for kvinder, og her giver vi dig alt det, der er værd at vide om turneringen nu.
VM i håndbold for kvinder er lige blevet afsluttet, og nu kan man så begynde at se frem mod næste vinter om et år, hvor der igen skal afvikles en slutrunde for kvinder.
Til den tid er det en EM-slutrunde, der venter, og her vil vi gøre dig lidt klogere på de ting, vi ved om den kommende turnering allerede nu.
Når den kommende EM-slutrunde skal afvikles, bliver det fra den 28. november til den 15. december i 2024, og den bliver afholdt i tre forskellige lande, der deler værtsrollen mellem sig.
Der var flere, der havde lagt billet ind på at afholde EM-slutrunden i 2024, men det endte med, at det blev Schweiz, Ungarn og Østrig, der skal lægge haller til, og de tre nationer er selvfølgelig også allerede kvalificeret på forhånd, fordi de er værter ved slutrunden.
De andre bud på at afholde turneringen, som der var kommet ind til EHF, det var et bud fra Rusland, og så var der også et samlet bud fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet, men valget faldt altså på Schweiz, Ungarn og Østrig.
Kampene i Schweiz spilles i Basel, mens de kampe der skal spilles i Østrig, finder sted i Innsbruck, og i Ungarn er det Debrecen og Budapest, der er de byer, der bliver spillet kampe i under slutrunden.
Der er kun fire hold, der lige nu er sikre på at komme med til den kommende EM-slutrunde. Det er selvfølgelig de tre værtsnationer, Schweiz, Østrig og Ungarn, og så er det Norge, der er kvalificeret som Europamestre, efter de vandt den seneste EM-slutrunde.
Grupperne i årets EM for kvinder ser således u:
Gruppe A:
Ungarn
Nordmakedonien
Sverige
Tyrkiet
Gruppe B:
Tjekkiet
Montenegro
Rumænien
Serbien
Gruppe C:
Frankrig
Polen
Portugal
Spanien
Gruppe D:
Kroatien
Danmark
Færøerne
Schweiz
Gruppe E:
Østrig
Norge
Slovakiet
Slovenien
Gruppe F:
Tyskland
Island
Holland
Ukraine
De danske kvinder har gode minder fra den seneste EM-slutrunde i 2022, hvor de spillede sig hele vejen frem til finalen, hvor de dog måtte se sig besejret af Norge, men de kunne ikke være utilfredse med at tage hjem med sølvmedaljerne.
I kvalifikationen var Danmark havnet i Gruppe 8, og det er den eneste gruppe, hvor der kun er tre hold. Det skyldes, at Storbritannien har meldt afbud, og der skulle derfor være en gruppe, hvor der kun var tre hold med. Der manglede altså et hold fra 4. seedningslag i danskernes gruppe.
Danmark havde ingen problemer med at gå sikkert videre fra kvalifikationen, og de er med blandt de hold, der er store forventninger til ved denne slutrunde.