Danmark er klar til at tage hul på VM-slutrunden på hjemmebane, hvor de møder Algeriet i den første kamp i gruppen.
Nedtællingen er slut, og VM-slutrunden kan sættes i gang nu. De første gruppekampe skal spilles tirsdag aften, og så skal turneringen afvikles de næste uger, indtil vi har fundet en verdensmester.
For Danmarks vedkommende bliver slutrunden sat i gang på hjemmebane i Boxen i Herning, hvor de skal ud og have en god start mod upåagtede Algeriet tirsdag aften.
Det danske landshold kommer til VM-slutrunden med tre vundne verdensmesterskaber i træk i bagagen, efter de blev verdensmestre i både 2019, 2021 og 2023, og nu er de altså på jagt efter deres fjerde VM-titel på stribe.
Danmark er også den helt store favorit til at blive verdensmester igen, men samtidig er det også deres første slutrunde, efter de to store profiler, Mikkel Hansen og Niklas Landin, ikke længere er med på landsholdet. De to spilleres indflydelse kan ikke diskuteres, men nu skal andre steppe op og tage noget mere ansvar på holdet.
Det er dog stadig et dansk hold med store profiler som Mathias Gidsel, Emil Nielsen, Magnus Landin, Simon Pytlick osv., så det er bestemt til at få øje på, hvorfor det slagkraftige danske hold bliver betegnet som den helt store favorit til at vinde VM endnu en gang.
Danmark har lige inden slutrunden spillet to testkampe mod Bahrain, hvor det blev til to meget sikre sejre, så de kommer til VM med selvtillid, selvom det ikke var den sværeste modstander, de havde valgt til at teste formen af mod, men med to store sejre giver det helt sikkert selvtillid.
Den første kamp i gruppen skal Danmark spille tirsdag aften, og her skal de op imod Algeriet, som der nok ikke er mange, der forventer sig meget af. For Danmark handler det om at komme godt i gang, og der kan meget vel vente en storsejr til danskerne.
Når VM begynder for Danmarks vedkommende, vil der være to af spillerne på det danske hold, der har en fordel ved at spille sammen.
Det er Mathias Gidsel og Lasse Andersson, der til dagligt spiller sammen for Füchse Berlin, hvor de har gang i en rigtig fin sæson. Füchse Berlin ligger nummer to i Bundesligaen, mens Gidsel er nummer et på topscorerlisten i Bundesligaen, hvor Lasse Andersson er nummer otte.
Hvis man spørger den 30-årige Lasse Andersson, så kan det også blive en stor fordel for landsholdet, at han og Gidsel har fundet et godt sammenspil på klubholdet nu.
- Spillemæssigt har vi to vidt forskellige rytmer. Han spiller på én måde, og jeg spiller på en helt anden måde. Men vi har det til fælles, at vi har brug for et godt flow, og det er der, vi har fundet hinanden.
- Det er altid federe, når det er sådan, og det vil selvfølgelig også hjælpe os her på landsholdet i de perioder, vi skal spille sammen, lyder det fra Andersson om de to spilleres sammenspil.
HÅNDBOLD
Håndbold: Danmarks vej til VM-finalen
Her giver vi et overblik over, hvordan det danske landshold skal gribe det an, hvis de skal i finalen ved VM i håndbold.
bet365 News Team
09 Jan 25
HÅNDBOLD
Danmark vinder europamesterskabet i håndbold
Danmark løfter europamesterskabstrofæet i håndbold efter en flot spillet finale imod Tyskland. Danmark besejrede i søndags Tyskland med 34-27.
Christian Nielsen
02 Feb 26