Danmarks anden kamp ved EM-slutrunden bliver et møde med Schweiz, som kan have en lille fordel af at spille på hjemmebane.
Både Danmark og Schweiz vil selvfølgelig gerne have point ud af den kommende kamp mellem dem, men det vil være noget af en overraskelse, hvis det lykkes for Schweiz at få det.
Danmark er store favoritter i opgøret mod Schweiz, der spilles søndag, og hvis danskerne rammer deres niveau, skal det aldrig rigtig blive spændende mellem de to hold.
Når Danmark og Schweiz møder hinanden ved EM på søndag, er det to hold, der står ret forskelligt i landskabet, hvor der er store forventninger til det danske hold, der gerne vil spille med om medaljerne ved turneringen.
Samtidig er der ikke rigtig de store forventninger til Schweiz, da det ikke ligefrem er standard for dem at deltage ved disse slutrunder, men de er dog kvalificeret automatisk den her gang, da de er en af værtsnationerne, og det kan selvfølgelig give dem et lille skub at spille foran deres eget hjemmepublikum.
Danmark har været rigtig godt kørende i optakten til EM-slutrunden, hvor de i Golden League spillede uafgjort mod Norge, og så vandt de med ti mål over Rumænien, inden de i den sidste test inden slutrunden vandt med to mål over Holland.
Schweiz har alt at vinde i kampen mod Danmark. Der er ingen, der forventer, at de kan stille noget op mod danskerne, så de kan spille frit, og de vil nok forsøge at lade hjemmepublikummet skubbe dem lidt fremad i deres jagt på at skabe lidt af en overraskelse i denne kamp.
For Danmarks vedkommende burde de dog være niveauer over Schweiz i kontrafasen, og for dem gælder det om at bevare koncentrationen. Det værste der kan ske for Danmark, det vil være, hvis de undervurderer Schweiz. Det skal de passe på med, og så burde de også bare være det bedre end værterne.
Det kom lidt som et chok for mange, at den danske landstræner Jesper Jensen valgte at udelade Sandra Toft fra den danske trup, der skal til EM.
Den rutinerede keeper var landsholdet anfører, og hun har været med på landsholdet i rigtig mange år. Hun har bl.a. deltaget ved alle de slutrunder, Danmark har været med ved de seneste 13 år.
Denne gang bliver EM altså uden hende, og i stedet er den 24-årige Anna Kristensen med. Landstræneren har store forventninger til målvogteren fra Team Esbjerg, som han tror på, kan blive verdens bedste keeper engang ude i fremtiden.
- Lige på hende er ”the sky the limit”. Jeg tror, hun er en, vi kommer til at få rigtig meget glæde af i dansk kvindehåndbold i mange år. Hun er trods alt kun 24 år, og de fleste topper omkring 30 år. Hvis kurven er ligeså stejl de næste seks år, har vi at gøre med en, der potentielt kan blive verdens bedste keeper, lyder det fra Jesper Jensen.
Udover Anna Kristensen så er det også Althea Reinhardt fra Odense Håndbold, der er med som keeper i den danske trup ved EM-slutrunden.