Der er store forventninger til Danmark ved den kommende EM-slutrunde i håndbold, men der er også hold, der vil gøre livet surt for dem.
Her kigger vi lidt nærmere på, hvilke hold der kan komme til at udfordre Danmark ved den kommende EM-slutrunde, der skal spilles i Tyskland, hvor de danske herrer nok er den helt store favorit.
Ved EM-slutrunden i Tyskland er de danske herrer havnet i Gruppe F, hvor deres modstandere bliver Tjekkiet, Grækenland og Portugal, og her skal der ikke være nogen tvivl om, at Danmark er massive favoritter til at slutte på førstepladsen i gruppen.
Der er to hold fra gruppen, der går videre til den efterfølgende mellemrunde, og det er svært at forestille sig, at Danmark ikke skulle blive et af de to hold, men de skal selvfølgelig ikke bare læne sig tilbage og tro, at sejrene i gruppen kommer af sig selv.
Grækenland har aldrig deltaget i en EM-slutrunde tidligere, så det er altså ikke et hold, de danske herrer har det store kendskab til, og det burde nok heller ikke være et hold, der giver dem de store problemer. Det bliver interessant at se, hvad grækerne kommer med til slutrunden.
Portugal burde heller ikke give danskerne de store problemer. Deres resultat ved den seneste EM-slutrunde i 2022 var en 19. plads, og det sidste hold i gruppen, Tjekkiet, sluttede som nummer 13 ved den seneste EM-slutrunde. I begge de kampe er danskerne også store favoritter.
Hvis det går, som man regner med for de danske herrer, og de kommer videre til mellemrunden, så bliver de parret med Gruppe D og E, og her kan der vente nogle ret interessante kampe for det danske hold.
Gruppe D består af Færøerne, Norge, Polen og Slovenien, og her er Norge store favoritter til at gå videre til mellemrunden, mens det nok bliver Polen og Slovenien, der kommer til at slås om den anden plads videre i mellemrunden.
De fire hold i Gruppe E er Bosnien-Hercegovina, Georgien, Holland og Sverige, og i den gruppe er Sverige den helt store favorit til at komme med i mellemrunden, mens det nok ligger til Holland at tage andenpladsen, med mindre der bliver leveret en overraskelse.
Der er to hold, der skal videre fra mellemrunden, og her vil Danmark være favorit, hvis de når dertil. Hvis alt bliver, som man regner med, kan danskerne få lidt problemer med Sverige, der er forsvarende europamestre, og Norge kan også komme til at byde dem op til dans.
Hvis de danske herrer formår at ende på en af de to øverste pladser i deres gruppe i mellemrunden, så betyder det, at de får en plads i semifinalen, og hvis de bliver nummer et, skal de møde nummer to fra den anden mellemrunde og omvendt.
Den anden mellemrunde er en parring mellem Gruppe A, B og C, og her kan Danmark altså ende med at løbe ind i hold som Frankrig, Spanien og værterne fra Tyskland, hvis de kommer videre til semifinalen.
Lodtrækningen har derfor ikke været helt så dum for Danmark, da den mellemrunde de potentielt ender i, nok er den bedst mulige af de to, der er. Det bliver spændende at se, om Danmark når til mellemrunden, og hvor langt de så kan tage det videre derfra.