Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
handball
  1. Håndbold

Håndbold: Norge møder Ungarn i semifinalen

Ungarn er noget overraskende i semifinalen ved EM, hvor de skal op mod Norge i en kamp om en plads i finalen.

Der er kun fire hold tilbage ved EM-slutrunden, og vi står derfor overfor semifinalerne ved turneringen, hvor der skal sættes navn på de to hold, der skal mødes i den kommende finale.

Norge er favoritter i semifinalen mod Ungarn, men det bliver ikke nogen nem opgave for dem, da Ungarn har vist sig rigtig godt frem ved turneringen.

Kan Ungarn drille Norge?

Norge er et af de absolut bedste hold i verden, og de har gennem hele EM-slutrunden været blandt de største favoritter, og mange forventet nok, at det er dem, der ender med at blive europamestre.

De har da også levet op til favoritværdigheden indtil videre, og de har været godt spillende både gennem gruppespillet og mellemrunden, hvor de sluttede på førstepladsen, og der var derfor ingen tvivl om, at de bookede billetten til semifinalen, hvor de skal forsøge at fortsætte med at imponere og vinde.

Grundet deres førsteplads i mellemrunden skal de i semifinalen møde det hold, der blev nummer to i den anden mellemrunde, og det er en af værterne fra Ungarn, de skal møde der, og mens det var forventet, at Norge ville komme i semifinalen, er det lidt overraskende, at Ungarn også er nået så langt i turneringen.

De seneste 12 år har Ungarn ikke været blandt de sidste fire hold ved en slutrunde, så det er længe siden, de har spillet om medaljer. Det kommer de dog til i den kommende weekend, hvor de skal ud og fortsætte det gode spil, de har vist.

Der er ingen tvivl om, at Ungarn har været den helt store positive overraskelse ved denne slutrunde, og det bliver spændende at følge dem i de kommende kampe og se, om de har det, der skal til for at tage en medalje.

De ungarske akademier har hjulpet til succes

Ungarn har været et af de hold, der har været vært for denne EM-slutrunde, og selvom de nok har haft en fordel af at spille på hjemmebane, er det nok ikke der, hemmeligheden skal findes.

I stedet er det meget sandsynligt, at det er satsninger på akademierne i de ungarske klubber, der har hjulpet landsholdet med at få succes. Allerede tilbage i 2018 kunne man se en del af det, da Ungarn det år vandt Junior-VM.

Svenske Per Johansson er træner for den ungarske storklub Györ, og han fortæller, at der har været en stor satsning på kvindehåndbolden i Ungarn, og det er det, man høster frugterne af nu.

- De har arbejdet målrettet med håndbolden i mange år, og man fik en fantastisk kulisse her på hjemmebane.

- Man arbejder ekstremt med akademierne. Det er Debrecen, Györ og Ferencvaros, som har satset meget stort på akademierne. Vi har bare ventet på, at det skulle give resultater, lyder det fra den svenske træner.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder