Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
handball
  1. Håndbold

Håndbold: Overblik over medaljerne og EM's All-Star hold

EM-slutrunden i håndbold er spillet færdig, og vi kigger her lidt nærmere på, hvem der har vundet medaljer, og hvem der er på All-Star holdet.

Der er delt medaljer ud efter finaledagen ved EM, og så er der bliver kåret et All-Star hold, som vi kommer til at kigge lidt nærmere på.

Sådan gik det på finaledagen

Søndag var den sidste dag ved EM i håndbold, og her skulle det afgøres, hvem der skulle tage Guld-, Sølv- og Bronzemedaljer, og hvilket hold der skulle rejse hjem uden en medalje i kufferten.

Bronzekampen var et opgør mellem Frankrig og værterne fra Ungarn. Sidstnævnte har været en af de helt store overraskelser ved slutrunden, og det var første gang i 12 år, de var med blandt de sidste fire hold ved en slutrunde.

Det blev en meget tæt duel mellem de to hold, hvor Frankrig var favoritter, men det var dog alligevel Ungarn, der endte med at sikre sig bronzemedaljerne med en meget spinkel sejr på 25-24.

I finalen var det et opgør mellem Danmark og Norge. I begge lejre var der stor tro på tingene, men det startede meget nervøst fra begge hold, hvor der blev lavet en del fejl i starten af kampen.

Efter en meget jævnbyrdig første halvleg, hvor Danmark var bedst i starten, var Norge kommet tilbage, og ved pausen var det også nordmændene, der var foran med et enkelt mål, da der stod 13-12.

I anden halvleg kunne Danmark dog ikke følge med længere, da Norge trådte lidt på speederen. Danskerne blev løbet over, og det endte meget skuffende for de danske spillere, der måtte se sig besejret med hele 31-23.

Derfor endte det altså med, at Norge vandt guld, Danmark vandt sølv, og Ungarn vandt bronze. Noget overraskende måtte Frankrig tage hjem fra slutrunde uden en medalje.

To danskere på slutrundens All-Star hold

Efter hver slutrunde i håndbold bliver der valgt et All-Star hold, og det er fansene, der stemmer om, hvem der skal være med på det.

Holdet ser således ud efter EM-slutrunden:

Venstre fløj: Emma Friis (Danmark)
Venstre back: Tjaša Stanko (Slovenien)
Playmaker: Henny Reistad (Norge)
Højre back: Katrin Klujber (Ungarn)
Højre fløj: Viktória Győri-Lukács (Ungarn)
Stregspiller: Tatjana Brnovic (Montenegro)
Målvogter: Anna Kristensen (Danmark)
Forsvarsspiller: Pauletta Foppa (Frankrig)
Unge spiller: Petra Simon (Ungarn)

Den danske venstre fløj Emma Friis er altså med på All-Star holdet igen, da hun også var med ved den seneste EM-slutrunde i 2022, og det er en ret flot bedrift at være med på et All-Star hold ved to slutrunder i træk.

Det overrasker nok heller ikke nogen, at den danske målvogter Anna Kristensen er med på holdet. Hun har haft en fremragende slutrunde i det danske mål, hvor hun har leveret nogle fremragende præstationer.

Den 24-årige danske målvogter har virkelig fået sit store landsholdsgennembrud ved slutrunden, og udover at være med på All-Star holdet blev hun også kåret til den mest værdifulde spiller i turneringen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder