Mikkel Hansen har haft en stor håndboldkarriere, og i dette lille portræt kigger vi nærmere på, hvad han har bedrevet indtil nu.
En af de absolut bedste mandlige håndboldspillere er dansk, da Mikkel Hansen har været en stor del af verdenseliten de seneste mange år, hvor han også flere gange er blevet kåret som Verdens bedste spiller.
Både på klubhold og landshold har Mikkel Hansen været en stor stjerne, og har haft rigtig stor betydning for håndboldsporten, hvor han har været et meget stort navn.
Den 22. oktober 1987 blev Mikkel Hansen født i Helsingør, og det var en vaskeægte håndboldfamilie, han blev født ind i, da begge hans forældre spillede håndbold på eliteplan, og hans far, Flemming Hansen, nåede at spille 120 kampe for det danske landshold.
Derfor var det også meget naturligt, at Mikkel Hansen som ung begyndte at spille håndbold. Han trådte sine første håndboldsko i den lokale klub, Helsingør, hvor han spillede, indtil han var 12 år, og det var tid til at tage et skridt op.
Da han var 15 år, tog han til Fyn for at gå på efterskole i Oure, hvor der var fuldt fokus på håndbolden, og det åbnede nogle døre for den unge Hansen, ligesom der er en del andre håndboldspillere gennem tiden, der er kommet ud ad Oure.
Efter tiden på Oure valgte Hansen at blive på Fyn, hvor han spillede for GOG, og her blev han hurtigt en profil på holdet, og han var kun 19 år gammel, da han blev dansk mester med klubben i 2007.
Hansen var kun 20 år, da det var tiden til at forlade Danmark, og det endte med et skifte til den spanske storklub, Barcelona, men det viste sig, at det måske nok ikke var det skifte, han havde drømt om.
Efter to sæsoner ville Hansen gerne spille mere, og så valgte han at tage hjem til Danmark igen, hvor storklubben AG København hentede ham, og her nåede han at vinde to danske mesterskaber på to sæsoner med den danske klub.
I 2012 blev AG København erklæret konkurs, og så kunne Hansen frit skifte til den franske storklub PSG, som blev en magtfaktor i fransk håndbold med ham på holdet. Hele syv gange vandt han det franske mesterskab med PSG i de ti år, han endte med at være i klubben.
Der var dog et trofæ, der manglede. Hansen nåede nemlig ikke at vinde Champions League med PSG, men den titel kan han stadig drømme lidt om, efter han skiftede hjem til dansk håndbold og Aalborg Håndbold sidste år.
Hansen var 19 år gammel, da han debuterede på det danske landshold. Det var i en kamp mod Sverige, og her gik han fra banen efter at have lavet syv scoringer i kampen.
Siden da er det blevet til et hav af landskampe for Mikkel Hansen, der allerede har rundet 250, og der kommer stadig flere til. Der kan komme en del mere på, når der er EM i håndbold til januar.
Hansen har vundet en del titler med det danske landshold, hvor han er blevet Verdensmester tre gange, ligesom han også har vundet EM, og han var med til at vinde OL i 2016.
Ved seks forskellige slutrunder har Mikkel Hansen spillet sig på All Star-holdet, ligesom han fire gange også er blevet kåret til MVP ved en slutrunde.
Tre gange i karrieren er Mikkel Hansen blevet kåret til Verdens bedste håndboldspiller af IHF. Det er sket i 2011, 2015 og 2018. I 2011 og 2019 er han også blevet topscorer ved VM.