Los Angeles Lakers’ mesterskab i år 2000 markerede ikke bare et triumferende øjeblik for en ikonisk franchise, men også begyndelsen på en ny æra for NBA, der blev domineret af to af de mest formidable spillere i ligaens historie – Shaquille O'Neal og Kobe Bryant.
Dette mesterskab indvarslede Lakers' første NBA-titel siden 1988 og starten på en dynasti-dominans, som ville se holdet vinde tre mesterskaber i træk under ledelse af cheftræner Phil Jackson.
Efter en række skuffelser i slutspillet i slutningen af 90'erne, stod Lakers foran store ændringer i 1999, da de ansatte Phil Jackson som cheftræner. Jackson, der allerede havde opnået seks mesterskaber med Chicago Bulls, bragte sin legendariske "Triangle Offense" til Los Angeles og formåede at få mest muligt ud af Lakers’ stjernespillere. Denne offensive struktur tillod Lakers at maksimere deres styrker, særligt gennem kombinationen af O'Neals fysiske dominans under kurven og Bryants alsidighed og eksplosivitet på banen.
Shaquille O'Neal og Kobe Bryant havde allerede bevist deres individuelle talent, men under Jacksons vejledning blev de en koordineret og ustoppelig duo. O'Neal blev sæsonens mest værdifulde spiller (MVP), hvilket understregede hans uvurderlige betydning for holdet. Med en gennemsnitlig score på 29,7 point og 13,6 rebounds per kamp dominerede Shaq i sæsonen og blev en konstant trussel for modstanderne under kurven. Kobe Bryant, der på dette tidspunkt kun var 21 år, blomstrede også og viste sin stjernestatus gennem exceptionelle præstationer i både grundspil og slutspil.
Lakers’ præstation i grundspillet var en bemærkelsesværdig bedrift. Holdet sluttede sæsonen med en imponerende rekord på 67 sejre og kun 15 nederlag, hvilket gjorde dem til det bedste hold i ligaen. Lakers spillede med et sjældent set niveau af dominans, som sjældent blev truet gennem sæsonen. Denne succes skyldtes ikke kun O'Neal og Bryant, men også et stærkt støttende hold, der inkluderede erfarne spillere som Glen Rice, Ron Harper og Derek Fisher, der alle bidrog til Lakers' overlegenhed.
Phil Jacksons ledelse og system bragte balance i holdet og sikrede, at både unge talenter og veteraner kunne spille sammen effektivt. Lakers udviklede en intens og koncentreret defensiv stil, som gjorde det svært for modstanderne at score. O'Neal og Bryant tog overskrifterne, men Lakers’ forsvar og holdkemi spillede en afgørende rolle i deres succes i grundspillet.
Selvom Lakers havde været dominerende i grundspillet, var slutspillet en større udfordring. Efter en relativt let sejr over Sacramento Kings i første runde, stødte Lakers på Portland Trail Blazers i Western Conference-finalen, som skulle vise sig at blive en af de mest mindeværdige serier i NBA-historien.
Efter at have taget en føring på 3-1 i serien mod Blazers, fandt Lakers sig pludselig i en kamp 7 efter to nederlag i træk. Portland spillede en inspireret kamp og førte med hele 15 point i fjerde quarter, hvilket næsten fjernede Lakers’ håb om en finaleplads. Men i en dramatisk vending, anført af både O'Neal og Bryant, kom Lakers tilbage og sikrede sejren med et ikonisk alley-oop dunk fra Bryant til O'Neal, der sendte Staples Center i ekstase. Dette spil symboliserede duoens partnerskab og evne til at præstere under ekstremt pres og sikrede Lakers’ plads i NBA-finalen.
Lakers mødte Indiana Pacers i NBA-finalen, og serien blev en udfordrende test. Pacers, ledet af den dygtige træner Larry Bird og stjernen Reggie Miller, var ikke et let hold at overvinde. Alligevel formåede Lakers at tage en 2-0 føring i serien efter to intense kampe i Staples Center. Shaquille O'Neal viste sin værd som en dominerende kraft i finalerne og spillede på et utroligt højt niveau, hvor han konstant skabte problemer for Pacers’ forsvar.
I kamp 4, som blev spillet i Indiana, viste Bryant sit potentiale som fremtidig superstjerne. Efter at O'Neal blev udvist for at have nået sin grænse for personlige fejl, tog Bryant kontrollen og scorede flere vigtige point i overtiden, hvilket hjalp Lakers med at vinde kampen. Denne præstation cementerede Bryant som en afgørende spiller og viste, at han kunne levere under pres.
Lakers vandt serien 4-2 og sikrede dermed deres første mesterskab i 12 år. O'Neal blev kåret som Finals MVP med et gennemsnit på 38 point og 16,7 rebounds per kamp i serien, hvilket understregede hans dominerende præstation gennem hele finalen.