LaMarcus Nurae Aldridge blev født den 19. juli 1985 i Dallas, Texas. Han voksede op med sin mor efter forældrenes skilsmisse og brugte det meste af sin barndom på basketballbanen sammen med sin ældre bror.
I gymnasiet på Seagoville High School blev han hurtigt bemærket for sin højde, teknik og ro på banen. Han sluttede sin high school-karriere som en af de mest dominerende spillere i Texas og blev udtaget til flere nationale ungdomshold.
Efter high school valgte Aldridge at spille college-basketball for University of Texas i Austin. I sine to sæsoner dér viste han et imponerende potentiale, især defensivt. Han var kendt for sin evne til at blokere skud, rebounde effektivt og bidrage som en pålidelig scorer. I sin anden sæson blev han betragtet som en af de bedste big men i collegebasket, hvilket førte til, at han meldte sig til NBA-draften i 2006.
I draften blev han valgt som nummer to af Chicago Bulls, men kort efter blev han handlet til Portland Trail Blazers. Det blev starten på en lang og stabil NBA-karriere, hvor Aldridge etablerede sig som en af ligaens mest pålidelige power forwards og centres.
Hos Portland blev Aldridge hurtigt en hjørnesten i holdets genopbygning. I sin rookiesæson måtte han dog kæmpe med helbredsproblemer, da han blev diagnosticeret med Wolff-Parkinson-White-syndrom, en hjerterytmeforstyrrelse, der krævede en pause fra spillet. Han vendte dog hurtigt tilbage og blev udvalgt til NBA All-Rookie First Team.
Gennem de følgende år udviklede han sig til en af ligaens mest stabile spillere. Hans signaturbevægelse, et fadeaway midrange-skud fra venstre side, blev nærmest umuligt at dække. Han kombinerede teknisk præcision med god positionering og forudseenhed. I 2014–15-sæsonen leverede han sine bedste statistikker med over 23 point og næsten 11 rebounds pr. kamp.
I Portland blev han udvalgt til flere All-Star-kampe og opnåede placeringer på All-NBA-holdet. Han blev også klubbens mest reboundende spiller gennem tiderne og nummer to på scoringslisten. Hans lederskab og konsistente præstationer gjorde ham til en fanfavorit, selvom holdet aldrig nåede dybt i slutspillet i hans tid.
I 2015 skrev Aldridge under med San Antonio Spurs som free agent. Overgangen blev set som et forsøg på at forlænge Spurs’ æra efter Tim Duncan. Under Gregg Popovich’ system fandt Aldridge hurtigt sin rolle som den primære scorer i frontcourt.
Han var effektiv både i post-spillet og som pick-and-pop-trussel. I januar 2019 satte han sin personlige rekord med 56 point i en kamp mod Oklahoma City Thunder – uden at tage et eneste trepointsskud. Den præstation viste hans tekniske kunnen og dominans i mellemdistancen, en disciplin der i stigende grad var blevet sjælden i moderne NBA.
I Spurs-perioden kæmpede Aldridge gentagne gange med hjerteproblemer, men fortsatte med at levere stabile præstationer. Han var en central figur, da Spurs forsøgte at bygge et nyt hold omkring yngre spillere, og fungerede som mentor og stabil veteran.
I marts 2021 blev Aldridge hentet til Brooklyn Nets for at bidrage med erfaring og rutine til et mesterholdskandidatur. Efter blot få kampe måtte han dog trække sig tilbage på grund af uregelmæssig hjerterytme. Efter nogle måneders medicinsk behandling blev han erklæret klar og gjorde comeback senere samme år, men han spillede kun en begrænset rolle i Nets’ rotation.
I marts 2023 annoncerede han sin endelige pensionering. Han afsluttede sin karriere med over 1.000 spillede NBA-kampe og gennemsnit på 19 point, 8 rebounds og næsten 2 assists pr. kamp.
LaMarcus Aldridge var en teknisk, metodisk og stabil power forward med evnen til at dominere både i post og i mellemdistancen. Han var ikke en eksplosiv atlet, men udnyttede i stedet præcision, fodarbejde og spilforståelse. Hans offensive repertoire var dybt: fadeaways, hook-skud, pick-and-pop-afslutninger og sikre straffekast.
Defensivt var han solid, især i positioneringsspillet, hvor han brugte sin højde og rækkevidde effektivt. Han var ikke en aggressiv shot-blocker som visse andre centers, men han gjorde det vanskeligt for modstandere at score tæt på kurven.
Han havde en rolig tilgang til spillet og var kendt som en professionel, der sjældent søgte rampelyset. Hans lederskab kom mere gennem eksempel end gennem ord.
