Oscar Robertson, også kendt som "The Big O," er en af de mest ikoniske og indflydelsesrige spillere i basketballens historie.
Født den 24. november 1938 i Charlotte, Tennessee, voksede Robertson op i en tid præget af racemæssige spændinger og diskrimination, hvilket gjorde hans opstigning til toppen af basketballverdenen endnu mere bemærkelsesværdig. Han voksede op under beskedne kår, hvor sport ofte var en flugtvej fra de barske realiteter i hans hverdag. Basketball blev hurtigt en passion, og hans talent på banen var tydeligt allerede fra en ung alder.
Robertsons familie flyttede til Indianapolis, hvor han gik på Crispus Attucks High School, en skole for sorte elever i en tid med adskilte skoler. Han førte sit hold til to statsmesterskaber og blev den første afroamerikanske spiller til at vinde et Indiana State Championship. Denne præstation var en tidlig indikator på hans evner og hans kommende indflydelse i sporten.
Efter sin succes i high school, gik Robertson på University of Cincinnati, hvor han fortsatte med at dominere på basketballbanen. Her blev han kendt som en alsidig spiller, der kunne score, aflevere og rebounde med bemærkelsesværdig effektivitet. Robertson afsluttede sin collegekarriere som en af de mest dekorerede spillere nogensinde, og han blev kåret som College Player of the Year tre år i træk (1958-1960). Hans imponerende statistikker og evne til at kontrollere spillet gjorde ham til et fremtrædende navn inden NBA-draften i 1960.
Robertson blev draftet af Cincinnati Royals (som senere blev Sacramento Kings), og han gjorde straks indtryk i ligaen. I sin rookie-sæson i 1960-61 satte han en hidtil uset rekord ved at gennemsnitligt levere en triple-double (et statistisk mål opnået ved at registrere tocifrede tal i tre statistiske kategorier) over hele sæsonen. Dette fænomenale niveau af alsidighed og præstation cementerede hans status som en af de bedste spillere nogensinde.
Robertson spillede de første ti år af sin NBA-karriere for Cincinnati Royals, hvor han konsekvent præsterede på et ekstremt højt niveau. Han var en utrolig playmaker og en dygtig scorer. Hans evne til at styre tempoet i spillet gjorde ham til en af de mest frygtede modstandere i ligaen. På trods af hans individuelle succeser, kæmpede Royals dog med at vinde mesterskaber, og Robertson blev ofte mødt med kritik for ikke at kunne føre sit hold til NBA-finalerne.
I 1970 blev Robertson traded til Milwaukee Bucks, hvor han sammen med den unge superstjerne Kareem Abdul-Jabbar (dengang kendt som Lew Alcindor) dannede et formidabelt makkerpar. Denne handel viste sig at være en game-changer for begge spillere. I 1971 førte Robertson og Abdul-Jabbar Bucks til deres første NBA-mesterskab, hvor de besejrede Baltimore Bullets. Det var en sejr, der endelig gav Robertson den anerkendelse, han fortjente som en sand vinder i ligaen.
Oscar Robertsons spillerstil var præget af hans enestående alsidighed. Han var en point guard, men hans størrelse (1,96 meter) og styrke gjorde ham i stand til at dominere spillet på flere måder. Han var ikke kun en fremragende playmaker, men også en skarp scorer og en dygtig forsvarer. Hans evne til at læse spillet og skabe muligheder for sine holdkammerater adskilte ham fra mange af hans samtidige.
Robertson var også en pioner, når det kom til atletiske rettigheder. I 1970'erne var han en central figur i NBA-spillernes kamp for bedre kontraktvilkår og fri agentstatus. Som præsident for NBPA (National Basketball Players Association) var han med til at ændre spillernes forhold i ligaen. Hans arbejde uden for banen har haft en varig indflydelse på NBA og spillerkontrakterne i dag, og han blev en vigtig stemme i spørgsmålet om spillernes rettigheder.
Oscar Robertson er bedst kendt for sin triple-double-statistik. I løbet af sin karriere registrerede han 181 triple-doubles, en rekord der stod i flere årtier, indtil den blev slået af Russell Westbrook i det 21. århundrede. Men selvom Robertsons rekord blev overgået, var hans evne til at kombinere point, assists og rebounds på en måde, der gjorde ham til en enestående spiller, noget der gjorde et varigt indtryk på basketballverdenen.
Ud over sin triple-double-rekord blev Robertson udvalgt til NBA All-Star-holdet 12 gange, og han vandt All-Star MVP-prisen tre gange. Han blev også kåret som NBA's Most Valuable Player (MVP) i 1964, hvor han i løbet af den sæson gennemsnitligt scorede 31,4 point pr. kamp og førte ligaen i assists. Hans præstationer på banen gav ham en plads i Basketball Hall of Fame i 1980, og han anses stadig for at være en af de bedste point guards i sportens historie.