I 2013 sikrede Chicago Blackhawks sig deres femte Stanley Cup-mesterskab, og det blev en sæson, der gik over i historiebøgerne som en af de mest dominerende præstationer i NHL-historien.
Holdet, ledet af cheftræner Joel Quenneville og anført af stjerner som Jonathan Toews, Patrick Kane og Duncan Keith, satte et imponerende aftryk på ligaen og sluttede sæsonen med en titel, der kom efter en uforglemmelig finalerække mod Boston Bruins.
Sæsonen 2012-2013 var ikke som nogen anden. Grundet en lockout startede NHL-sæsonen først i januar 2013, hvilket betød en kortere sæson på kun 48 kampe. Dette lagde ekstra pres på holdene, som skulle præstere hurtigt og konsekvent for at sikre sig en plads i slutspillet. Blackhawks startede sæsonen med en enestående præstation og gik de første 24 kampe uden at tabe i ordinær spilletid, hvilket satte en NHL-rekord.
Chicago spillede med en blanding af teknisk finesse og disciplineret forsvarsspil, og deres dybde i truppen var en nøglefaktor i deres succes. Fra målmændene Corey Crawford og Ray Emery til forwards som Marian Hossa og Brandon Saad, Blackhawks havde spillere, der kunne præstere i alle faser af spillet.
Blackhawks sluttede grundspillet som det bedste hold i Western Conference og vandt Presidents' Trophy, som gives til det hold med flest point i grundspillet. De havde et imponerende facit på 36 sejre, 7 nederlag og 5 overtidstabet i løbet af sæsonen, hvilket gav dem i alt 77 point. Deres stærke præstation skyldtes både et dynamisk angreb, der rangerede højt i ligaen, og en solid defensiv, som holdt modstanderne nede på få mål.
Jonathan Toews var en nøglefigur for holdet som kaptajn. Hans evne til at lede både på og udenfor isen gjorde ham til en af de mest respekterede spillere i ligaen. Patrick Kane, med sin enestående teknik og målfarlighed, var også en afgørende spiller i Blackhawks' succes. Sammen med en række andre dygtige spillere formåede de at skabe en farlig og uforudsigelig offensiv, som modstanderne havde svært ved at dæmme op for.
I slutspillet fortsatte Blackhawks deres dominerende form. I første runde stod de overfor Minnesota Wild, som de besejrede i fem kampe. Næste udfordring var Detroit Red Wings i Western Conference-semifinalen, en serie der blev mere dramatisk. Efter at være kommet bagud 3-1 i serien, viste Blackhawks deres karakter og vandt de næste tre kampe for at gå videre til finalen i Western Conference.
I finalen stod de overfor Los Angeles Kings, de forsvarende Stanley Cup-mestre. Blackhawks var dog i topform og besejrede Kings i fem kampe, hvilket sikrede dem en plads i Stanley Cup-finalen mod Boston Bruins.
Finaleserien mellem Chicago Blackhawks og Boston Bruins var en af de mest intense og mindeværdige finaler i nyere NHL-historie. De to hold var meget jævnbyrdige, og kampene var præget af fysisk spil og tænding fra start til slut. Serien gik til seks kampe, og flere af kampene blev afgjort i overtid.
I kamp 1 satte Blackhawks tonen med en 4-3 sejr i tredobbelt overtid, hvilket sendte et signal om deres modstandsdygtighed. Kamp 2 blev dog vundet af Bruins, og serien var i balance. Efter at holdene havde skiftet sejre, gik serien ind i kamp 6, hvor Blackhawks førte 3-2 i serien og kunne vinde mesterskabet med en sejr.
Kamp 6 var et episk opgør. Med kun lidt over et minut tilbage af kampen førte Boston Bruins 2-1, og det så ud til, at serien ville gå ud i en afgørende kamp 7. Men i en bemærkelsesværdig vending scorede Blackhawks to mål inden for 17 sekunder, først ved Bryan Bickell og derefter ved Dave Bolland, hvilket sikrede dem en uforglemmelig 3-2 sejr og Stanley Cup-titlen.
Flere spillere på Chicago Blackhawks havde afgørende roller i holdets succes i 2013. Jonathan Toews, kaptajnen, viste sit værd gennem hele sæsonen og sluttede med at vinde Selke Trophy som NHL's bedste defensive forward. Hans lederskab på og udenfor isen var uvurderligt for holdet.
Patrick Kane blev hædret med Conn Smythe Trophy som slutspillets mest værdifulde spiller. Med 19 point i 23 kampe, herunder adskillige vigtige mål i finalerne, var Kane instrumental i Blackhawks' triumf. Hans kreative spil og evne til at levere i de mest afgørende øjeblikke gjorde ham til en af de største profiler i slutspillet.
Corey Crawford var også en central figur for Blackhawks. Han spillede alle finalekampe og havde en imponerende redningsprocent på 93,2 % gennem hele slutspillet. Hans præstationer i målet gav holdet den nødvendige stabilitet til at kunne konkurrere mod de bedste hold i ligaen.
På den defensive side var Duncan Keith og Brent Seabrook en stærk duo. Keith, der vandt Norris Trophy som ligaens bedste forsvarsspiller i 2010, viste sin evne til at spille store minutter mod modstandernes bedste spillere. Seabrook var kendt for sine fysiske evner og scorede også flere vigtige mål i slutspillet.
NHL
NHL: Bruins tager i mod Panthers
Mandag aften får Boston Bruins besøg af Florida Panthers hjemme på TD Garden.
bet365 News Team
14 Okt 24
