Boston Bruins’ historiske sejr i Stanley Cup-finalen i 2011 står som et uforglemmeligt øjeblik i hockeyhistorien, ikke kun for Boston-fans, men for hele NHL.
Det var første gang i 39 år, at holdet kunne hæve Stanley Cup-trofæet, og denne triumf blev opnået gennem en bemærkelsesværdig rejse, der både krævede mental styrke, fysisk udholdenhed og en stærk holdindsats.
Boston Bruins havde haft en svingende sæson i 2010-2011, hvor de kæmpede med at finde stabilitet i deres spil. De sluttede sæsonen på tredjepladsen i Eastern Conference, hvilket sikrede dem en billet til playoffs. På vejen mod finalen stod de over for adskillige udfordringer, og deres sejr var langt fra givet.
I første runde mødte de Montreal Canadiens, et af deres ældste og mest bitre rivaler. Serien gik hele vejen til syv kampe, hvor Bruins vandt den afgørende kamp i overtid takket være Nathan Hortons mål, hvilket sikrede dem en plads i næste runde. Det var en hård kamp både fysisk og mentalt, men Bruins viste allerede her, at de havde den nødvendige vilje til at overkomme modgang.
I anden runde stødte Bruins på Philadelphia Flyers. Her havde Boston en særlig motivation, da de året før havde tabt en episk serie mod Flyers efter at have været foran 3-0 i kampe og 3-0 i kamp syv, kun for at tabe hele serien. I 2011 var der dog ingen gentagelse af dette kollaps. Boston besejrede Flyers i fire kampe og sendte et klart signal til resten af ligaen om, at de var et hold, man skulle regne med.
I Eastern Conference-finalen stod Bruins over for Tampa Bay Lightning, og igen gik serien til syv kampe. Kamp syv var en nervepirrende affære, men endnu en gang var det Nathan Horton, der scorede det afgørende mål, som sikrede Bruins deres første Stanley Cup-finale siden 1990.
Stanley Cup-finalen mod Vancouver Canucks
I Stanley Cup-finalen mødte Boston Bruins Vancouver Canucks, der havde vundet Presidents' Trophy som det bedste hold i grundspillet. Vancouver var favoritter, og mange forventede, at de ville vinde serien. Canucks tog også føringen tidligt i serien ved at vinde de første to kampe på hjemmebane med meget smalle marginer.
Da serien flyttede til Boston for kamp tre, viste Bruins dog deres sande styrke. Efter en brutal tackling af Canucks’ Aaron Rome, som sendte Nathan Horton ud af serien med en alvorlig hovedskade, svarede Bruins tilbage med en overlegen præstation, hvor de vandt 8-1. Dette øjeblik blev set som en katalysator for Bruins, der begyndte at dominere serien fysisk.
Boston fortsatte deres momentum i kamp fire med en 4-0-sejr, hvor målmand Tim Thomas spillede en afgørende rolle. Han leverede flere spektakulære redninger og blev hurtigt et centralt emne i serien. Thomas var i gang med en historisk præstation i målet, hvilket skulle blive endnu mere klart i de følgende kampe.
Efter en Vancouver-sejr i kamp fem, der bragte Canucks foran 3-2 i serien, var presset på Boston for at levere endnu en storslået præstation i kamp seks. Bruins viste igen deres styrke på hjemmebane ved at vinde 5-2 og tvinge serien ud i en afgørende kamp syv.
Den afgørende kamp syv blev spillet i Vancouver, hvor Canucks-fans forventede, at deres hold ville bryde deres egen Stanley Cup-tørke. Men Boston Bruins havde andre planer. Kampen blev en defensiv affære, hvor begge hold kæmpede hårdt for hver eneste puck. Det var dog Boston, der først fandt vej til målet, da Patrice Bergeron scorede i første periode.
I anden periode fordoblede Bruins deres føring, da Brad Marchand fandt nettet. Vancouver forsøgte at kæmpe sig tilbage, men Tim Thomas lukkede af i målet og leverede en af de mest imponerende præstationer i Stanley Cup-historien. Bergeron cementerede sejren med sit andet mål i kampen, og da slutfløjtet lød, stod Boston som 4-0-vindere i kamp syv og dermed som Stanley Cup-mestre.