FCK træder ind i pokalturneringen, hvor der venter dem et møde med HB Køge her i den kommende runde i midtugen.
Vi skal i gang med tredje runde af den danske pokalturnering, hvor de sidste hold fra Superligaen kommer med ind i turneringen, og der er lagt op til nogle ret interessante kampe.
For HB Køge er der lagt op til noget af en opgave, når de på hjemmebane skal forsøge at slå FCK ud af pokalturneringen og selv spille sig videre.
HB Køge har været med i pokalturneringen siden første runde, hvor de spillede på udebane mod FA 2000, og her blev det til en overbevisende sejr til gæsterne, der vandt med hele 5-1.
Det var altså et ret sikkert avancement til anden runde for holdet fra 1. division, og her skulle de møde Allerød fra Danmarksserien. Her blev det også til en sejr til HB Køge på 2-0, og derfor spillede de sig altså videre endnu en gang, denne gang til tredje runde.
Efter to kampe på udebane får de nu fordel af hjemmebane, men spørgsmålet er dog, hvor står en fordel det bliver for dem, for det er FCK, der kommer på besøg, så der er altså lagt op til en meget vanskelig kamp for hjemmeholdet, der er rigtig skidt kørende i 1. division.
FCK træder først ind i turneringen nu, da de sluttede i den øverste halvdel af Superligaen i sidste sæson, og for dem handler det kun om en ting, og det er at spille sig videre til ottendedelsfinalen, så de kommer et skridt tættere på at gå hele vejen i turneringen.
HB Køge og FCK mødte seneste hinanden i Superligaen tilbage i april 2012, og her vandt FCK med hele 5-0 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har FCK gjort rent bord, da det er blevet til fem sejre til dem.
Robert Skov havde kontraktudløb hos Hoffenheim denne sommer, og den danske spiller skulle derfor på jagt efter en ny klub at fortsætte karrieren i.
Det endte med, at han skiftede på en fri transfer til Union Berlin, men han havde også andre muligheder, og han kunne være vendt tilbage til Superligaen igen i stedet for at blive i Tyskland.
Skov var for nogle sæsoner siden en stor profil i FCK, og den danske storklub ville da også gerne have hentet ham tilbage. Skov fortæller selv, at der var dialog, men at han valgte Union Berlin i stedet for.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der var samtaler, og det har der været over lang tid qua min fortid med Jacob Neestrup og den tid, vi havde sammen i FCK. Vi har talt sammen længe, og klubben betyder rigtig meget for mig, men jeg følte, at tidspunktet ikke var det rigtige.
- Det var selvfølgelig en svær beslutning, for FC København er en kæmpe klub, og det er en klub, der er i udvikling. FCK spiller også europæisk hver sommer, så selvfølgelig var det ikke let, men i fodbold skal man af og til træffe svære beslutninger, lyder det fra Skov.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.