AC Horsens og Viborg står overfor hinanden i en meget interessant kamp i pokalturneringen her i denne runde i midtugen.
Den danske pokalturnering er nu fremme ved 2. runde, og her begynder nogle af klubberne fra Superligaen at træde ind i turneringen, og så kan det godt blive ret spændende.
Der er i hvert fald lagt op til en ret interessant kamp her i anden runde, hvor Horsens fra 1. division spiller på hjemmebane mod Viborg fra Superligaen onsdag aften.
Pokalturneringen er en vigtig turnering i dansk fodbold, og man plejer også at sige, at det er den nemmeste vej til europæisk fodbold, da vinderen af turneringen får muligheden for at kvalificere sig til en europæisk turnering.
Horsens trådte allerede ind i turneringen i første runde, hvor deres modstander var Kjellerup fra Danmarksserien, og det var da heller ikke en modstander, der voldte Horsens de helt store problemer. Det endte nemlig med en meget sikker sejr til Horsens på udebane, hvor de vandt med hele 5-0, og gik videre i turneringen.
Nu er Horsens så fremme ved anden runde, og her bliver det en lidt anden modstander, de står overfor. De skal nemlig spille mod Viborg fra Superligaen, og som det dårligst rangerede hold af de to så er det Horsens, der spiller på hjemmebane i denne kamp.
Viborg træder først ind i turneringen nu her til denne runde, ligesom nogle af de andre hold fra Superligaen også gør. Det er dog stadig ikke alle hold fra Superligaen, der er med endnu. Der er stadig nogen, der først træder ind i tredje runde i pokalturneringen.
Horsens og Viborg mødte hinanden i en træningskamp i vinter, hvor Viborg vandt 4-2, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har Viborg vundet de seneste fire kampe, de har spillet, og så er det også blevet til en enkelt sejr til Horsens.
Viborg har været på indkøb hos FCK, hvor de har hentet den unge midtbanespiller, Thomas Jørgensen, der ikke havde udsigt til meget spilletid hos den danske storklub.
I sidste sæson spillede Jørgensen også i Superligaen, da han var lejet ud til Hvidovre, og nu er hans fremtid altså i Viborg, hvor de har skrevet en fire-årig aftale med den unge midtbanespiller, som de håber, kan forløse sit store potentiale hos dem.
Viborgs træner, Jakob Poulsen, er glad for tilgangen af Jørgensen, og han tror på, at de i Viborg kan være med til at udvikle ham til at blive en profil i Superligaen i fremtiden.
- Thomas er en ung, talentfuld spiller, som allerede har bevist sig på Superliga-niveau i Hvidovre. Han havde en god impact der. Så viste det sig, at vi fik muligheden for at hente ham, og det er vi meget glade for.
- Han er en spændende spiller, som, vi tror på, kan udvikle sig endnu mere og blive en profil i Superligaen, lyder det fra Viborgs træner, der har store forventninger til den nye spiller.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.