Det er top mod bund i Premier League i denne runde, når Arsenal på hjemmebane får besøg af oprykkerne fra Ipswich.
Der er fuldt program i Premier League her mellem jul og nytår, og der er nogle eget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.
Det er to hold, der skal bruge point i hver sin ende af tabellen, når Arsenal og Ipswich skal på jagt efter vigtige point, når de møder hinanden i Premier League.
I sidste runde spillede Arsenal på udebane mod Crystal Palace, og det blev en god oplevelse for gæsterne, der tog alle tre point med hjem efter en sikker sejr på 5-1, og de er nu uden nederlag i deres seneste syv ligakampe.
Efter de første 17 runder har Arsenal hentet ni sejre, seks uafgjorte og to nederlag. Det har kastet 33 point af sig, og det rækker til en placering som nummer tre i tabellen. De har seks point op til Liverpool på førstepladsen, som endda har spillet en kamp mindre.
I denne runde skal Arsenal spille på hjemmebane mod oprykkerne fra Ipswich, som kommer med et klart nederlag i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede på hjemmebane mod Newcastle, som slog dem med hele 4-0, og de har nu tabt fire af deres seneste fem kampe i Premier League.
Ipswich har kun vundet to af 17 kampe, siden de rykkede op i Premier League, hvor det ligeledes er blevet til seks uafgjorte og ni nederlag. De har skrabet 12 point sammen, og det placerer dem som nummer 19 under nedrykningsstregen, hvor de har to point op over stregen.
Det er 13 år siden, Arsenal og Ipswich sidst spillede mod hinanden, og her vandt Arsenal med 3-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Arsenal, mens Ipswich også har vundet en enkelt.
Gabriel Jesus havde en god sidste uge for Arsenal, hvor han startede med at score hattrick mod Crystal Palace i Carabao Cuppen, hvor Arsenal spillede sig videre til semifinalen.
Efterfølgende scorede han to mål i weekendens opgør mod Crystal Palace i Premier League, og den brasilianske angriber lægger da heller ikke skjul på, at han er rigtig glad lige i øjeblikket.
- Når jeg spiller med et smil på læben, er alting anderledes. Så jeg prøver, at holde mig stærk i hovedet og bare hjælpe holdet. Jeg forstår, at jeg bliver nødt til at være mere i feltet for at afgøre tingene, siger Jesus.
Jesus har været en del ude af holdet i Arsenal, men nu er han altså inde i varmen igen. Han ved dog også godt, at det er op til ham selv, om han skal blive ved med at være det.
- Det er fantastisk at være tilbage på holdet og spille mere. Jeg er erfaren nok til at vide, at når en spiller konstant spiller, er det anderledes. Jeg er glad for at få flere chancer, men det er op til mig at komme i de rigtige situationer for at score, slutter Jesus.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
PREMIER LEAGUE
Premier League: Chelsea mod Fulham
Der er et rent London-opgør på programmet i Premier League her på Boxing Day, hvor Chelsea spiller hjemme på Stamford Bridge mod Fulham.
bet365 News Team
24 Dec 24
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26