Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Brentford
  1. FODBOLD
  2. PREMIER LEAGUE

Premier League: Brentford mod Liverpool

Der er en spændende kamp på programmet i London i Premier League i weekenden, hvor Brentford spiller på hjemmebane mod Liverpool.

Der er endnu en runde på vej i Premier League her i weekenden, hvor der er nogle interessante kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

En af de mere underholdende kampe, der skal spilles i Premier League i denne runde, det er opgøret mellem Brentford og Liverpool, der godt kan blive ret sjov at se på.

Kan Brentford drille Liverpool?

I sidste runde spillede Brentford en ret underholdende kamp i Premier League, da de havde besøg af Manchester City. Her fik begge hold et enkelt point, da kampen sluttede 2-2, og Brentford har kun vundet en enkelt af deres seneste seks ligakampe nu.

Efter de første 21 runder i sæsonen har Brentford hentet otte sejre, mens det også er blevet til fire uafgjorte og ni nederlag. Det giver dem 28 point, og det placerer dem midt i tabellen, hvor de har nedrykningsstregen godt på afstand, som det ser ud lige nu.

I denne runde venter der en svær opgave for Brentford, når de på hjemmebane får besøg af Liverpool. Gæsterne kommer til kampen med et enkelt point fra deres seneste kamp, hvor de spillede 1-1 på udebane mod Nottingham Forest, og de er nu ubesejrede i deres seneste 16 ligakampe.

Liverpool har kun tabt en enkelt af de 20 kampe, de har spillet indtil videre i Premier League i denne sæson, hvor det også er blevet til 14 sejre og fem uafgjorte. De indtager førstepladsen i ligaen med 47 point, og de har endda spillet en kamp færre end forfølgerne.

Sidste gang Brentford og Liverpool spillede mod hinanden, vandt Liverpool med 2-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Liverpool vundet de sidste fire, mens Brentford også har vundet en enkelt kamp.

Thomas Frank var glad for seneste kamp

Det var noget af et opgør, Brentford var havnet i tidligere på ugen, da de spillede på hjemmebane mod Manchester City i Premier League.

Da der manglede ti minutter af kampen, var Brentford bagud med 2-0, men det lykkedes alligevel for dem at komme tilbage i kampen og få det ene point, da de scorede to mål, og kampen sluttede derfor 2-2 efter en meget underholdende afslutning på kampen.

Brentfords danske manager var da også meget glad for det ene point efter kampen, og han mener, det var en fantastisk kamp, hans hold havde været en del af mod Manchester City.

- Sikke en kamp! Det var god reklame for Premier League. Wow - det var en fuldstændig vanvittig kamp! Vores præstation var fantastisk. Jeg elskede, hvor modige vi var i første fase, og jeg elskede den måde, vi pressede højt på og var aggressive på.

- Jeg elskede også mentaliteten, da vi var bagud 0-2, fordi vi stadig havde troen på, at vi kunne komme tilbage. Jeg tror, at det er første gang i min tid i Premier League, at vi virkelig har spillet lige op med et hold fra top-tre, lød det fra Frank efter kampen.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder