Der er stort London-opgør på programmet i Premier League i denne midtuge, når Chelsea spiller hjemme på Stamford Bridge mod Tottenham.
Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, og der er nogle ret spændende opgør på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Chelsea skal forsøge at holde fast i deres plads i top fire i Premier League, når de i denne runde skal spille på hjemmebane mod deres London-rivaler fra Tottenham.
I sidste runde spillede Chelsea på hjemmebane mod Leicester, og her hentede hjemmeholdet tre point, da det blev til en sejr på 1-0, og Chelsea har nu vundet to kampe i træk i Premier League, efter de spillede tre på stribe uden sejr.
Efter 29 runder har Chelsea vundet 14 kampe, mens det også er blevet til syv uafgjorte og otte nederlag. Det giver dem 49 point, som rækker til en placering på tabellens fjerdeplads, som giver adgang til Champions League i næste sæson, men de har kun et enkelt point ned til femtepladsen.
I denne runde skal Chelsea spille på hjemmebane mod Tottenham, og gæsterne kommer til kampen med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 2-2 hjemme mod Bournemouth, og de har kun vundet en enkelt af deres seneste fire kampe i ligaen.
Tottenham har haft en skuffende sæson i Premier League, hvor det kun er blevet til ti sejre i 29 kampe, hvor de også har spillet fire uafgjorte, og har tabt 15 kampe. De har skrabet 34 point sammen, og de har hele 15 point op til Chelsea på den vigtige fjerdeplads, så den er helt ude af billedet.
Sidste gang Chelsea og Tottenham mødte hinanden, var tilbage i december, hvor Chelsea vandt med 4-3 på udebane, og i de seneste fem indbyrdes møder har Chelsea vundet de tre seneste, mens det også er blevet til en sejr til Tottenham og en enkelt uafgjort.
Forud for denne sæson skiftede Joachim Andersen til Fulham, efter han havde haft tre sæsoner hos Crystal Palace, hvor han for alvor havde slået sit navn fast i Premier League.
Han havde faktisk også spillet i Fulham tidligere, da han i sæsonen 2020/21 var lejet ud til den engelske klub fra Lyon, da han var på kontrakt i den franske storklub, og ikke havde udsigt til så meget spilletid.
Andersen fortæller nu, at han faktisk også var tæt på at skifte til Tottenham på det tidspunkt, men der var dog nogle ting, der gjorde, at det ikke endte sådan for ham.
- Da jeg var i Fulham, havde jeg snakket med Tottenham, og det var egentligt ret tæt på at være på plads med kontrakt og sådan noget.
- Det var da Mourinho var træner faktisk, men så kom der så en ny træner, der ikke ville have mig, og så døde den, lyder det fra den danske forsvarsspiller.
Mourinho blev fyret som manager for Tottenham i foråret 2021, hvor efter Ryan Mason tog over midlertidigt, inden Nuno Santo blev ansat som ny manager for klubben.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.