Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Manchester City
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Manchester City mod Leicester

Der er vigtige point på spil for begge hold, når Manchester City og Leicester spiller mod hinanden i denne runde i Premier League.

Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, og der er nogle ret spændende opgør på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Det er to hold, der har brug for point i hver sin ende af tabellen, når Manchester City og Leicester byder hinanden op til dans i denne runde i Premier League.

Manchester City jagter Champions League

I sidste runde spillede Manchester City på udebane mod Nottingham Forest, og her måtte de tage hjem uden point, da de tabte med 1-0, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste fire kampe i Premier League.

Manchester City har haft en skuffende sæson i Premier League, hvor det kun er blevet til 14 sejre i 29 kampe, mens det også er blevet til seks uafgjorte og ni nederlag. Med 48 point er de placeret som nummer fem i tabellen, hvor de kun har et enkelt point op til fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League, og som de skal jagte.

I denne runde skal Manchester City spille på hjemmebane mod Leicester, og gæsterne kommer til kampen med et nederlag fra deres seneste kamp, hvor de tabte med 1-0 på udebane mod Chelsea, og det var deres sjette nederlag på stribe i den bedste engelske række.

Leicester har haft en svær sæson i Premier League, hvor det kun er blevet til fire sejre i de 29 runder indtil videre, ligesom det også er blevet til fem uafgjorte og 20 nederlag. De har i alt hentet 17 point, hvilket placerer dem under nedrykningsstregen i tabellen, hvor de har ni point op til den rigtige side af stregen.

Sidste gang Manchester City og Leicester spillede mod hinanden, var tilbage i december, hvor Manchester City vandt med 2-0 på udebane. Manchester City har også haft et rigtig godt tag på Leicester på det seneste, da de har vundet de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold.

Guardiola hylder nyindkøb

I januars transfervindue var Manchester City meget aktive på markedet, hvor de hentede en håndfuld spillere, og en af dem var den usbekiske forsvarsspiller Abdukodir Khusanov.

Det var noget af et skridt, den 21-årige forsvarsspiller tog, da han kom til klubben fra den franske klub Lens, og han har allerede fået godt med spilletid i den engelske storklub.

Klubbens manager Pep Guardiola erkender også, at det ikke var planen, at han skulle have haft så meget spilletid allerede nu, men forskellige skader har gjort situationen anderledes, og Guardiola er meget tilfreds med det, han har set fra ham.

- Det var ikke forventet, at han skulle spille så mange kampe, men situationen i bagkæden igennem hele sæsonen har betydet, at han har spillet en masse.

- Han har særlige kvaliteter, virkelig særlige. Han er så hurtig og bringer sin passion. Hans ansigt viser det ikke altid, men han viser det i mange aktioner. Vi er meget tilfredse med ham på kort tid, lyder det fra den spanske manager.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder