Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Nottingham Forest
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League: Nottingham Forest møder Manchester United

Nottingham Forest skal holde fast i deres tredjeplads i Premier League, når de spiller på hjemmebane mod Manchester United i denne runde.

Der er fuld runde i Premier League her i midtugen, og der er nogle ret spændende opgør på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Sæsonens helt store overraskelse Nottingham Forest skal i denne runde spille på hjemmebane mod Manchester United, hvor hjemmeholdet skal skrabe point sammen for at holde fast i deres flotte placering.

Vigtig kamp for begge hold

I sidste runde spillede Nottingham Forest på hjemmebane mod Manchester City, og her blev det til tre point til hjemmeholdet, der vandt kampen med 1-0, og det var deres første sejr i de seneste fire ligakampe.

Efter 29 runder i Premier League har Nottingham Forest hentet 16 sejre, ligesom det også er blevet til seks uafgjorte og syv nederlag. Det giver dem 54 point, og placerer dem på en flot tredjeplads i tabellen. De har lige nu fire point op til Arsenal på andenpladsen, mens der er fem point ned til Chelsea på tredjepladsen.

I denne runde skal Nottingham Forest spille på hjemmebane mod Manchester United, som kommer med et enkelt point fra deres seneste kamp, hvor de spillede 1-1 på hjemmebane mod Arsenal, og de er nu ubesejrede i deres seneste fire kampe i ligaen.

Manchester United har haft en skuffende sæson i Premier League, hvor det kun er blevet til ti sejre i 29 kampe, ligesom de har spillet syv kampe uafgjort, og har tabt 12. United har hentet 37 point, hvilket placerer dem helt nede som nummer 13 i tabellen, og de har hele 33 point op til Liverpool, der er nummer et.

Sidste gang Nottingham Forest og Manchester United spillede mod hinanden, var tilbage i december, hvor Nottingham Forest vandt med 3-2 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to sejre til Nottingham Forest, mens Manchester United har vundet tre kampe.

United-svensker kender ikke fremtiden endnu

Siden 2017 har den svenske forsvarsspiller Victor Lindelöf spillet for Manchester United, og det er blevet til mere end 250 kampe for den engelske storklub.

Lige nu er der dog en del spekulationer om, hvad der skal ske i fremtiden for den 30-årige svenske forsvarsspiller, for hans kontrakt med Manchester United står til at udløbe efter denne sæson.

Der er flere engelske medier, der har haft historier om, at United ikke vil forlænge kontrakten med den svenske forsvarsspiller, men Lindelöf ved ikke selv, hvad der skal ske til sommer, fortalte han, da han var afsted med det svenske landshold.

- Jeg kan ikke sige meget om min fremtid. Lige nu er jeg bare virkelig glad for at være tilbage. Vi må se, hvad der sker i fremtiden. Jeg har faktisk ikke nogen idé selv. Jeg har ikke selv talt med klubben, så vi må vente et par måneder og se, lyder det fra Lindelöf.

Lindelöf fortalte videre, at han vil træffe en beslutning sammen med sin familie, men at det lige nu ikke er aktuelt for ham at vende tilbage til Sverige.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder