Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
serie a
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Milan mod Lecce

Lecce kommer på en vanskelig opgave i denne weekend, hvor de skal spille på udebane mod Milan i Serie A.

Der er en ny runde på vej i den tyske Bundesliga, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige klubber.

Den første kamp i den nye runde bliver spillet fredag aften i Milano, hvor det er Milan, der spiller på hjemmebane mod Lecce i en duel om vigtige point.

Kan Lecce drille Milan?

I sidste runde spillede Milan mod rivalerne fra Inter, der er forsvarende italienske mestre, og det var måske nok en lille overraskelse, at Milan tog alle tre point i den kamp, da de vandt med 2-1.

Milans start på den nye sæson har været lidt svingende, hvor det er blevet til to sejre, to uafgjorte og et nederlag i de første fem kampe, og det giver dem altså otte point, som placerer dem i subtoppen af tabellen, men det er dog stadig tidligt i sæsonen endnu.

I denne runde skal Milan forsøge at få flere point på kontoen, når de spiller på hjemmebane mod Lecce, og gæsterne kommer til kampen med et enkelt point fra deres seneste ligakamp, hvor de spillede på hjemmebane mod Parma, og den kamp sluttede 2-2 i en ganske underholdende affære.

Hos Lecce har de også haft en start, der har været lidt op og ned med en enkelt sejr, to uafgjorte og to nederlag. Det er kun blevet til tre mål i de fem kampe, og de har hentet fem point. Det placerer dem lige over nedrykningsstregen, hvor de selvfølgelig gerne vil skabe lidt afstand.

Milan og Lecce mødte senest hinanden tilbage i april, hvor Milan vandt med 3-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Milan, mens to kampe også er endt uafgjort.

Lecce-dansker er på Golden boy liste

Patrick Dorgu har udviklet sig til en profil på holdet hos Lecce, hvor han har været gennem en rigtig god udvikling, siden han kom til den italienske klub.

For nyligt var han også udtaget til det danske landshold, hvor han fik en rigtig god debut, som han kronede med en scoring, og der er ingen tvivl om, at han er fremtidens mand på det danske landshold også.

Nu bliver Dorgu også belønnet for hans præstationer med en plads på Golden Boy listen. Det er listen med de største talenter under 21 år, og her er der altså blevet plads til Dorgu.

Dorgu er nummer 94 ud af 100 på listen, og han er ikke den eneste dansker, der har fundet vej til listen. Der er i alt fire danskere, der er kommet med. Tobias Slotsager er nummer 98, mens Jeppe Kjær er nummer 93.

Den dansker der ligger højst på listen, er Mads Enggård, der i sommerens transfervindue blev solgt fra Randers til Molde for et stort beløb. Han er at finde som nummer 54 på listen over de største talenter under 21 år.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder