Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan er status på Brøndby

Brøndby skal ud og jagte det danske mesterskab igen i denne sæson, efter de sluttede som nummer to i Superligaen i den seneste sæson.

Den nye sæson i Superligaen står for døren, og vi kigger lidt på, hvordan de forskellige hold står frem mod sæsonstarten. Denne gang har vi fokus på Brøndby.

Sidste sæson endte som en skuffelse

I sidste sæson var Brøndby egentlig ret godt med i Superligaens mesterskabskamp, og de lå også på førstepladsen i afslutningen af sæsonen, efter de havde leveret nogle gode resultater.

Brøndby gik også ind til den sidste runde i Superligaen som førerhold i Superligaen, og de skulle bare vinde på hjemmebane mod AGF for at sikre sig det danske mesterskab foran FC Midtjylland.

Brøndby og FC Midtjylland lå side om side i toppen inden sidste runde, og midtjyderne spillede 3-3 hjemme i Herning mod Silkeborg, og med det resultat skulle Brøndby kun bruge et enkelt point mod AGF for at lade sig kåre som mestre.

Det endte dog ud i en kæmpe fuser for Brøndby på hjemmebane foran et fuldt Brøndby Stadion. De endte med at tabe kampen mod AGF med 3-2, og så endte sæsonen med at være en kæmpe skuffelse for dem, selvom de blev nummer to.

Brøndby skal rejse sig

Nu skal Brøndby passe på med, at de ikke tager skuffelsen fra sidste sæson med ind i denne sæson, når de skal ud og kæmpe for endnu en topplacering i Superligaen.

Holdet fra vestegnen skal bruge skuffelsen konstruktivt, og de skal forsøge at komme godt ud fra starten af sæsonen, hvor det nok er FCK og FC Midtjylland, de kommer til at slås med i toppen, og det skal de altså være klar til at stå imod.

Brøndby har fået et boost frem mod den kommende sæson, da det er lykkedes for dem at holde på den østrigske målmand, Patrick Pentz. I sidste sæson var hen i klubben på en lejeaftale fra Leverkusen, og her i sommerferien har den danske storklub formået at købe ham fri af den tyske klub og lave en permanent kontrakt med ham.

Transfervinduet er selvfølgelig også stadig langt, og det skulle da overraske meget, hvis der ikke kommer til at ske noget i Brøndby. De har både nogle store salgsemner, og de virker også som en klub, der er klar til at bruge penge, så de kan få de rigtige forstærkninger til deres hold.

Europa venter på Brøndby

Andenpladsen i sidste sæson betyder også, at Brøndby skal ud og spille europæisk fodbold i den kommende sæson, så det er ikke kun Superligaen, de kommer til at bruge deres kræfter på.

Brøndby får muligheden for at spille sig med i gruppespillet i Conference League, hvor de træder ind i den anden kvalifikationsrunde, og her er de seedet.

Lodtrækningen har allerede fundet sted, og her står det klart, at Brøndby skal op imod det hold, der taber opgøret mellem KF Llapi fra Kosovo og Wisla Krakow fra Polen.

Brøndby starter med en hjemmekamp i kvalifikationen den 25. juli, og ugen efter spiller de så returopgør på udebane, så Superligaen vil være gået i gang, inden de skal ud i de to kampe.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder