Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sommerens største transfers

Vi kigger her lidt nærmere på nogle af de mest interessante nyindkøb, der er blevet hentet til Superligaen denne sommer.

Det danske transfervindue er lukket, og her kommer et bud på de fem mest interessante indkøb, der er lavet af klubber fra Superligaen i løbet af sommeren, hvor vinduet var åbent.

Adam Buska til FC Midtjylland

Der var flere, der spærrede øjnene op, da FC Midtjylland præsenterede den polske angriber, Adam Buska, som ny mand i klubben midt i juli måned.

Her havde man nemlig lige kunne lære navnet at kende under EM-slutrunden i Tyskland, hvor han var en del af den polske trup, og han scorede det polske mål i nederlaget på 1-2 til Holland, som var polakkernes første kamp ved slutrunden.

Midtjyderne købte ham i den franske klub Lens, efter han havde været lejet ud til tyrkisk fodbold i en sæson, og de danske mestre måtte slippe omkring 30 mio. kroner for ham.

Patrick Pentz til Brøndby

I sidste sæson var Patrick Pentz lejet ud til Brøndby fra Bayer Leverkusen, og den østrigske målmand viste sig som en rigtig god sidste skanse for holdet, og det stod hurtigt klart, at de gerne ville beholde ham på en permanent kontrakt.

Der var dog også en masse spekulationer om, at flere større klubber i Europa var ude efter Pentz, der også udmærkede sig ved at være Østrigs foretrukne målmand ved EM-slutrunden i Tyskland.

Derfor var der nok en del, der var overraskede over, at det lykkedes for Brøndby at hente ham på en permanent kontrakt, så han bliver i den danske klub. Til gengæld var det heller ikke billigt for Brøndby, der måtte slippe 19 mio. kroner for den stærke målmand.

Gabriel Pereira til FCK

Den dyreste spiller der er blevet hentet til Superligaen i sommerens transfervindue, er Gabriel Pereira, der er skiftet til FCK, som har hentet en del spillere i løbet af sommeren.

Pereira blev hentet i den portugisiske klub, Gil Vicente, og det kostede den danske storklub omkring 37 mio. kroner at købe ham, så det er ikke en billig spiller, de har fået ind.

Den 24-årige brasilianer gør sig i det centrale forsvar, og han har spillet for et par forskellige klubber i Portugal de seneste tre år, og nu skal han altså blive en profil i Superligaen.

Jan Kuchta til FC Midtjylland

De danske mestre nøjedes ikke med at hente en polsk landsholdsangriber denne sommer. Nogle dage før transfervinduet lukkede, hentede de nemlig også en tjekkisk landsholdsangriber.

Den 27-årige Jan Kuchta har et ret pænt CV, hvor han har spillet for flere tjekkiske storklubber, og det kostede FC Midtjylland omkring 20 mio. kroner at hente ham i Sparta Prag denne sommer.

Kuchta har også 23 kampe for det tjekkiske landshold på sit CV, siden han debuterede i oktober 2021, men her er det dog kun blevet til tre scoringer.

Kristian Arnstad til AGF

Der er også sket en del i AGF denne sommer, men det mest interessante er klart, at de har fået tilgang af den norske midtbanespiller, Kristian Arnstad.

Arnstad er blevet betragtet som et af de største norske talenter, og derfor blev han også hentet til den belgiske storklub Anderlecht, da han kun var 16 år, og han nåede også at spille 68 kampe for klubbens førstehold.

Nu er han 20 år, og han skal nu spille for AGF i Superligaen. Han har kostet omkring 15 mio. kroner, og hvis de kan forløse ham, skal det nok vise sig at være en rigtig god handel for dem.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder