Der er otte danske ryttere med til dette års Tour de France, og vi dykker lidt nærmere ned i, hvem det er.
Når Tour de France begynder, er der rigeligt med dansk deltagelse, og vi giver dig navnene på de danske ryttere lige her.
Han er forsvarende vinder af Tour de France, som han nu har vundet to år i træk. Der var dog tvivl om ham, da han var indblandet i et alvorligt styrt for knap tre måneder siden.
Den dobbelte danske Tour-vinder er dog klar til i år, og det er fjerde gang, han deltager i det store franske etapeløb.
Han var den første dansker, der helt officielt blev udtaget til årets Tour de France, og det bliver sjette gang i hans karriere, han skal køre løbet.
Denne gang bliver det for det norske hold, Uno-X, hvor han kommer til at få en stor rolle. Han har tidligere vundet flere etaper i Tour de France.
Den 34-årige dansker er efterhånden fast deltager i det franske etapeløb, og når han kommer med i år, er det sjette gang i træk, han skal køre på de franske landeveje.
Det er syvende gang i alt, han skal køre Tour de France, og han kommer med som en stærk hjælperytter for Simon Yates, der skal forsøge at komme på podiet.
Selvom han er blevet 39 år gammel, så er Jakob Fuglsang altså stadig med i Tour de France. Det er 12. gang i løbet af hans karriere, han skal være med i det store franske løb.
De seneste tre gange han har været med ved Tour de France, er han dog udgået, og hans bedste resultat i løbet var tilbage i 2013, hvor han sluttede som nummer syv. Det er spændende at se, hvilken forfatning den rutinerede dansker kommer i denne gang.
Han er en af de danskere, der har vist sig bedst frem de seneste år, hvor han bl.a. også har kørt i den regnbuefarvede trøje som bevis på, at han var verdensmester.
Den 28-årige sprinter har fået etapesejre i Tour de France både i 2022 og 2023, og det er femte år i træk, han skal ud og forsøge at skabe resultater på de franske landeveje.
Den 39-årige Mørkøv er en af de mest rutinerede ryttere i feltet, når der skal køres Tour de France, og han bliver også betegnet som en af de mest driftsikre hjælperyttere overhovedet.
Det er sjette gang i træk, han skal køre Tour de France, og i alt bliver det hans niende optræden på de franske veje, når han skal hjælpe sit hold til store resultater.
Det er sjette gang, den 29-årige dansker skal være med ved Tour de France, og hans primære opgave bliver selvfølgelig at være hjælperytter for de store stjerner Jasper Philipsen og Mathieu van der Poel.
Han vandt to etaper i Tour de France i 2020, og mon ikke også han får en chance for at køre efter en etapesejr i løbet af dette års løb.
Efter at han ikke har været med i Tour de France de seneste to år, gør Casper Pedersen i år comeback, og det bliver tredje gang, han skal være med i Tour de France.
Den 28-årige dansker får til opgave at være hjælperytter for holdets store stjerne Remco Evenepoel, der skal køre med om de sjove pladser i klassementet.