Jonas Vingegaard har vundet Tour de France de seneste to år, men i dette års løb måtte han se sig slået.
Der var tvivl om danskerens deltagelse lige til det sidste, men han stillede til start til løbet, hvor han dog ikke kunne stille noget op overfor Tadej Pogacar, der vandt i sikker stil.
Vingegaard kan dog alligevel godt være stolt af det løb, han præsterede, hvor han kom ind på en ret sikker andenplads på podiet foran Remco Evenepoel.
Nærmest helt frem til starten af dette års Tour de France var der tvivl om den danske stjerne Jonas Vingegaard, der var indblandet i et styrt i Baskerlandet Rundt tilbage i april, hvor han både brækkede sit kraveben og flere ribben.
Da Visma – Lease a Bike præsenterede sit hold, var Vingegaard dog med, men der blev med det samme også sået tvivl om, hvilken forfatning den danske rytter kom i, da han ikke havde kørt nogle løb siden hans slemme skade, men han meldte selv, at han var i god form.
Vingegaard havde vundet Tour de France de seneste to år, i 2022 og 2023, og det var også med målsætningen om at vinde løbet endnu en gang, at han stillede til start i år, og han var da også en af de absolut stærkeste ryttere i feltet.
Der var dog bare en slovener, der kørte på et helt ufatteligt højt niveau, og her kunne Vingegaard ikke følge med. Tadej Pogacar var uden tvivl den stærkeste rytter i årets løb, og han satte også Vingegaard til vægs flere gange i løbet af de seks etaper, han nåede at vinde i løbet.
I det samlede klassement endte Pogacar med at være 6:17 foran Jonas VIngegaard, der sluttede som nummer to, og danskeren havde lidt mere end tre minutter ned til Remco Evenepoel, der blev nummer tre i klassementet, og det var fuldt fortjent, at Pogacar vandt løbet.
Selvom den danske rytter ikke vandt Tour de France for tredje år i træk, så er der stadig noget at være stolt over for Vingegaard, der sluttede som nummer to på podiet.
Der er ingen tvivl om, at hans optakt til det franske etapeløb ikke har været optimal i forhold til hans skade, men alligevel kom han til løbet, og gjorde en rigtig god figur, og fik vist sig godt frem.
Den sidste etape søndag var en enkeltstart, og her præsterede Vingegaard også rigtig godt, selvom han endte med at være 1:02 efter Pogacar. Han kan godt være stolt af det, han har opnået i dette års Tour de France.
Det var generelt en ret underholdende Tour, hvor rivaliseringen mellem Vingegaard og Pogacar igen var i fokus, og da det hele var overstået, var det også de to, der var det helt store samtaleemne.
Deres kamp om den samlede sejr har nemlig været medvirkende til, at de to har sat en rekord sammen. Det var nemlig fjerde gang i træk, de to slutter som nummer et og to i Tour de France, og det er aldrig sket tidligere, så det har nu fået en plads i historiebøgerne.
CYKLING
Tour de France: Optakt til 21. etape
Det hele skal afgøres på den sidste etape i Tour de France, og det kan blive en ret spændende en af slagsen.
bet365 News Team
19 Jul 24
CYKLING
Tour de France: Optakt til 20. etape
Der venter en masse højdemeter på dagens etape, hvor de store ryttere endnu en gang får muligheden for at konkurrere mod hinanden.
bet365 News Team
19 Jul 24
CYKLING
Giro d’Italia: Jonas Vingegaard og præmie penge
Når Jonas Vingegaard nævnes som en af favoritterne til at vinde Giro d’Italia, er det ikke kun prestige, der er på spil. Der ligger også en betydelig præmie til vinderen af løbet, hvilket gør det endnu mere attraktivt for rytterne at kæmpe om sejren.
Christian Nielsen
12 Mar 26