Atalanta har endnu ikke tabt i UEFA Champions League i denne sæson, inden de i denne runde spiller på hjemmebane mod Real Madrid.
Den sidste runde i UEFA Champions League i 2024 skal spilles her i midtugen, og der venter nogle meget interessante kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Real Madrid har brug for at få point på kontoen, men det bliver ikke nemt mod Atalanta, der endnu ikke har tabt en kamp i turneringen i denne sæson.
I sidste runde i UEFA Champions League spillede Atalanta på udebane mod Young Boys, og her kunne italienerne uden de store problemer tage tre point med hjem, da det blev til en knusende sikker sejr på hele 6-1.
Sejren betyder, at Atalanta fortsætter deres flotte stime i turneringen, hvor de efter de første fem runder endnu ikke har tabt. De har hentet tre sejre og to uafgjorte, og med 11 point ligger de på en meget flot femteplads i tabellen, hvor de otte øverste hold er direkte videre til ottendedelsfinalen.
I denne runde venter der italienerne en svær opgave, når de på hjemmebane skal op imod Real Madrid. Spanierne kommer til opgøret uden point fra deres seneste kamp i turneringen, hvor de spillede på udebane mod Liverpool, og rejste hjem med et nederlag på 2-0.
Indtil videre har denne sæson i UEFA Champions League været skuffende for Real Madrid, der har vundet to og tabt tre kampe. Det giver dem seks point, og det placerer dem som nummer 24, som er lige præcis den sidste plads i tabellen, hvor man kommer i playoff om at komme med i ottendedelsfinalen.
I sommer spillede Atalanta og Real Madrid mod hinanden i den europæiske Super Cup, og her vandt Real Madrid med 2-0. De to hold har i alt spillet mod hinanden tre gange, og det er blevet til sejr til Real Madrid i dem alle tre.
Det kører ikke for alvor for Real Madrid i UEFA Champions League, hvor det kun er blevet til seks point i deres første fem kampe i turneringen.
I den seneste kamp spillede de på udebane mod Liverpool, og her blev det til et nederlag på 2-0. Spaniernes træner, Carlo Ancelotti, mener dog ikke, at det nederlag ændrer ret meget for Real Madrid i deres jagt på en plads blandt de otte hold, der går direkte videre til ottendedelsfinalen.
- Jeg synes, vi spillede godt, men Liverpool fortjente at vinde. Dette nederlag ændrer ikke det store. Selv med en sejr havde det været svært at nå top-8, siger Ancelotti.
Strukturen er skruet sådan sammen, at når de otte øverste er gået direkte videre, så skal de næste 16 hold spille playoff om de otte andre pladser i ottendedelsfinalen, og den rutinerede træner tror på at hans hold kan gå gennem den vej og stadig spille med om titlen.
- Vi har tænkt os at komme videre fra ligaspillet, og vi kommer til at spille med om titlen - ligesom vi gjorde det i fjor, lyder det til slut fra Ancelotti.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.