Der er storkamp på programmet i UEFA Champions League i denne runde, når Atletico Madrid og Bayer Leverkusen byder hinanden op til dans.
Det begynder for alvor at spidse til i ligaspillet i UEFA Champions League, hvor der er spændende kampe med vigtige point på spil for holdene her i den næstsidste runde.
Det er to hold, der begge byder sig til omkring top otte i UEFA Champions League, der mødes, når Atletico Madrid og Bayer Leverkusen skal op mod hinanden i denne runde.
I den seneste runde i UEFA Champions League inden nytår spillede Atletico Madrid på hjemmebane i Spanien mod Slovan Bratislava, og her tog hjemmeholdet alle tre point med en sejr på 3-1, og det var deres tredje sejr på stribe i turneringen.
Efter de første seks runder i UEFA Champions League har Atletico Madrid hentet fire sejre, mens det også er blevet til to nederlag. Det giver dem 12 point, og rækker til en placering som nummer 11, hvor de dog kun har et enkelt point op til den ottendeplads, der giver direkte adgang til ottendedelsfinalen.
I denne runde skal Atletico Madrid spille på hjemmebane mod de tyske mestre fra Bayer Leverkusen, og gæsterne kommer til kampen med tre point fra deres seneste opgør i turneringen, hvor de på hjemmebane vandt med 1-0 over Inter, og de har nu vundet to kampe i træk i turneringen.
Bayer Leverkusen har vundet fire af deres første seks kampe i UEFA Champions League, mens det også er blevet til en uafgjort og et nederlag. De har skrabet 13 point sammen, og det placerer dem lige nu som nummer fire i tabellen, hvor de ligger lunt i forhold til at komme i top otte og direkte i ottendedelsfinalen.
Sidste gang Atletico Madrid og Bayer Leverkusen mødte hinanden, var i UEFA Champions League tilbage i 2022, hvor de spillede 0-0 i Spanien. Hvis man kigger på de to holds seneste fem indbyrdes opgør, er det blevet til to uafgjorte, to sejre til Bayer Leverkusen og en enkelt sejr til Atletico Madrid.
Diego Simeone spillede som aktiv for Atletico Madrid, og som træner er han også vendt tilbage til den spanske storklub igen, og der er ingen tvivl om, at han er en levende legende i klubben.
Nu har han stået i spidsen for den spanske klub som træner i 13 år, og han har leveret nogle fremragende ting, og denne sæson ser også ganske fin ud for dem.
Klubbens direktør, Miguel Angel Gil, er også rigtig glad for Simeone og for de ting, han har opnået, mens han har været træner for den spanske storklub.
- Jeg ved ikke, om folk er i stand til at anerkende, hvor svært det er at være i den samme klub i 13 år. Med Diego i spidsen har vi kvalificeret os til Champions League 12 år i træk, hvilket kun fem andre klubber i Europa har præsteret. Det er et imponerende faktum.
- Det, der påvirker mig mest omkring Diego, er, at han holder den samme passion, entusiasme og spænding som den første dag. Han har slået alle rekorder, der er mulige i vores klub, og alt, han bekymrer sig om, er at vinde den næste kamp. Det er utroligt, lyder det fra direktøren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.