Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Atletico Madrid mod RB Leipzig

Der er lagt op til en meget spændende kamp i den spanske hovedstad, når Atletico Madrid spiller mod RB Leipzig.

Den nye sæson i UEFA Champions League går i gang her i midtugen, hvor der er lagt op til nogle ret interessante kampe i den første runde af turneringen.

En af de mest interessante kampe i den første runde af UEFA Champions League ser ud til at blive opgøret i Madrid, hvor Atletico Madrid på hjemmebane spiller mod tyske RB Leipzig.

Hvem får den bedste start?

UEFA Champions League er lavet om fra denne sæson. Det velkendte gruppespil er blevet droppet, og i stedet er det nu et ligaformat, hvor alle de 36 hold, der er med i turneringen, er oppe mod hinanden.

Det betyder, at hvert hold skal spille otte kampe, hvor der er fire hjemmekampe og fire udekampe, og når de ti runder er afviklet, skal der så findes ud af, hvilke hold der er direkte videre til knockout kampene, og hvilke hold der skal ud og spille om at komme videre.

Atletico Madrid er efterhånden et af de faste hold i de afgørende kampe i UEFA Champions League, og det var de da også i sidste sæson, hvor de kom frem til kvartfinalen, hvor de dog måtte se sig slået ud af Dortmund, der endte med at gå hele vejen til finalen.

Det vil de selvfølgelig prøve at gøre endnu bedre i denne sæson, og i den første runde spiller Atletico Madrid på hjemmebane mod RB Leipzig, og tyskerne kom også videre fra gruppen i UEFA Champions League i sidste sæson, hvor de dog måtte give fortabt i ottendedelsfinalen, hvor de tabte til de senere vindere fra Real Madrid.

Mødet mellem Atletico Madrid og RB Leipzig er anden gang i historien, de to står overfor hinanden. Det skete første gang i august 2020, hvor der kun blev spillet et enkelt opgør i kvartfinalen i UEFA Champions League, og her vandt RB Leipzig med 2-1.

Silva ville blive i RB Leipzig

Siden sommeren 2021 har den portugisiske angriber, Andre Silva, spillet for RB Leipzig, der hentede ham i Eintracht Frankfurt, og han har i alt scoret 26 mål i 96 kampe for den tyske klub.

Det ser dog ikke længere ud til, at Silva har den store rolle at spille i den tyske klub, hvor han i denne sæson kun har spillet syv minutter i en pokalkamp indtil videre.

I sommerens transfervindue var der andre klubber, der viste interesse for den portugisiske angriber, men han valgte dog at afvise et skifte, da han hellere ville blive i RB Leipzig.

- Jeg tror meget på mig selv. Jeg ved hvad jeg er værd og hvad jeg kan bidrage med. Der var masser af interesse, og jeg fik også tilbud, men jeg valgte at blive i Leipzig. Det er den bedste beslutning for mig, lyder det fra Silva.

I sidste sæson var Silva lejet ud til Real Sociedad i La Liga, og her fik han i alt 26 kampe for den spanske klub, hvor det blev til fire scoringer fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder