Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Juventus spiller mod Manchester City

Der er storkamp på programmet i UEFA Champions League, når Juventus spiller på hjemmebane mod Manchester City i denne rundes kamp.

Den sidste runde i UEFA Champions League i 2024 skal spilles her i midtugen, og der venter nogle meget interessante kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Både Juventus og Manchester City skal på jagt efter point, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at slutte blandt de otte øverste hold i tabellen efter otte runder.

Hvem kommer bedst ud af kampen?

I sidste runde af UEFA Champions League var Juventus på en besværlig udekamp i England, hvor de mødte Aston Villa, og her kunne italienerne tage et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 0-0.

Juventus har i de første fem runder hentet to sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag, hvilket giver dem otte point, og det rækker lige nu til en placering som nummer 19 i ligaspillet i turneringen. De ligger lige nu til at komme med over i playoff, men der er også kun to point op til 8. pladsen, der giver direkte avancement til ottendedelsfinalen.

I denne runde skal den italienske storklub ud på en besværlig opgave, når de på hjemmebane spiller mod Manchester City. Englænderne kommer til kampen med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 3-3 hjemme mod Feyenoord, efter de ellers var foran med 3-0.

Den engelske storklub har otte point ligesom Juventus, og det er også efter to sejre, to uafgjorte og et nederlag. Det kan de ikke være tilfreds med hos Manchester City, så de vil også meget gerne have alle tre point i kampen mod Juventus, så de kan kigge opad i tabellen.

Sidste gang Juventus og Manchester City mødte hinanden, var tilbage i 2015, hvor Juventus vandt med 1-0 på hjemmebane. De to hold har i alt mødt hinanden fire gange tidligere, og her er det blevet til to sejre til Juventus og to uafgjorte.

Guardiola var fortvivlet efter kampen mod Feyenoord

Inden den seneste kamp i UEFA Champions League mod Feyenoord var Manchester City inde i en dårlig periode, men det så ud til, at det ville få en ende i kampen mod hollænderne.

Da der manglede et kvarters tid af opgøret, var Manchester City foran med 3-0, og det lignede en sal sag at køre den hjem, så de kunne få tre point på kontoen.

Det gik dog helt galt for den engelske storklub. Feyenoord fik nemlig scoret tre mål til sidst i kampen, og så sluttede kampen 3-3 i stedet, og Manchester Citys manager Pep Guardiola havde svært ved at forklare, hvad der var sket.

- Kampen var god, da vi var foran 3-0, vi spillede godt, men så begynder vi at indkassere mål, fordi vi var ustabile. Vi har tabt mange kampe på det seneste. Vi er skrøbelige, og selvfølgelig havde vi brug for en sejr, og denne kamp havde været god for selvtilliden. Vi spillede på et godt niveau, men så snart, der skete noget, kom vi i problemer. 

- Jeg ved ikke, om det er mentalt. Det første og andet mål må ikke ske. Efter det glemte vi, hvad der skete, og vi var desperate efter at vinde og gøre det godt. Vi gør det godt, men vi vinder ikke kampe, lød det fra Guardiola efter kampen.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder