PSG har det bedste udgangspunkt forud for returkampen i UEFA Champions Leagues semifinale, hvor de på hjemmebane i Paris skal op imod Arsenal.
Vi er kommet til returkampen i UEFA Champions Leagues semifinaler, hvor der stadig er masser af spænding om, hvilke to hold der skal stå overfor hinanden i den kommende finale.
Der venter Arsenal noget af en opgave, når de skal spille returkamp mod PSG på udebane i Paris, men man skal dog ikke afskrive den engelske storklub endnu.
Det var lidt op og ned for PSG i ligaspillet i UEFA Champions League, hvor deres placering i tabellen gjorde, at de måtte ud i turneringens 16-delsfinale, hvor de dog ikke havde nogle problemer med at banke landsmændene fra Brest med hele 10-0 samlet.
Efterfølgende har de været oppe imod to engelske klubber, da de slog Liverpool ud i ottendedelsfinalen, og i kvartfinalen var det Aston Villa, der måtte se sig besejret over to kampe, så PSG kunne spille sig videre til semifinalen i UEFA Champions League.
Her møder de Arsenal, der kom direkte i ottendedelsfinalen i turneringen, hvor de på sikker vis ekspederede PSV Eindhoven ud, og i kvartfinalen var det lidt overraskende, at de heller ikke for alvor havde problemer med Real Madrid, som de endte med at slå med hele 5-1 samlet over de to opgør.
I sidste uge blev det første opgør i semifinalen mellem Arsenal og PSG afviklet i London, og der var på forhånd lagt op til en jævnbyrdig duel, som det også blev, og det mål Ousmane Dembele scorede efter få minutter, var det eneste i kampen, så det endte med en sejr på 1-0 til de franske gæster.
Det resultat betyder også, at PSG selvfølgelig har det bedste udgangspunkt inden kampen foran deres egne fans på hjemmebane, men man skal bestemt endnu ikke afskrive Arsenal, der har vist, at de kan vinde på svære udebaner i denne sæson, bl.a. mod Real Madrid i Spanien.
Det har set rigtig godt ud for Arsenal i denne sæson, og den engelske storklub er også nået helt frem til semifinalen i turneringen, bl.a. ved at slå Real Madrid på deres vej.
I semifinalen møder de den franske storklub PSG, og i sidste uge blev det første opgør mellem de to klubber spillet i London, og her endte Arsenal med at tabe kampen med 1-0.
Det ser derfor en lille smule svært ud for Arsenal i forbindelse med returkampen på udebane i Paris, men klubbens manager Mikel Arteta er stadig optimistisk i forhold til sit holds muligheder for at komme i finalen.
- Der er pause mellem halvlegene nu, og vi har stadig gode muligheder for at avancere til finalen, men vi skal levere noget helt særligt i Paris. Jeg er skuffet over resultatet, for jeg synes virkelig, at vi gav den en skalle. Det var især de første 10-15 minutter, der endte med at koste, fordi vi sled i det.
- Jeg er skuffet over, vi ikke kunne hive en uafgjort hjem, men hvis man vil i Champions League-finalen, skal man levere noget helt særligt, lyder det fra Arteta.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.