Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Real Madrid spiller mod Dortmund

Der er storkamp på programmet i UEFA Champions League i denne runde, hvor Real Madrid spiller hjemme i Spanien mod Dortmund.

De to første runder i UEFA Champions League er afviklet, og her i midtugen er der spændende kampe på programmet i tredje runde, hvor der er vigtige point på spil for holdene.

Der er lagt op til en gentagelse af sidste sæsons finale i UEFA Champions League, når Real Madrid på hjemmebane i Spanien tager imod tyske Dortmund i et spændende opgør.

Hvem står stærkest i Madrid?

Den seneste runde i UEFA Champions League blev noget af en skuffelse for de forsvarende vindere fra Real Madrid, da de spillede på udebane i Frankrig mod Lille, og her måtte de tage hjem med et nederlag på 1-0 og uden point i bagagen.

Det har derfor været en lidt svingende start på turneringen for den spanske storklub, der i første runde vandt med 3-1 over Stuttgart, og de har derfor tre point og en målscore på 3-2, nu hvor der er spillet to runder.

I denne runde skal de spille på hjemmebane mod den tyske storklub Dortmund, og de må helt sikkert komme med en masse selvtillid fra deres seneste kamp i UEFA Champions League, hvor de spillede hjemme i Tyskland mod Celtic, som de endte med at banke med hele 7-1, og tog tre sikre point.

I første runde havde Dortmund heller ikke nogle problemer med at vinde 3-0 i Belgien over Club Brugge, så det er faktisk tyskerne, der lige nu ligger nummer et i tabellen, hvor de har seks point og en ganske imponerende målscore på 10-1, og det skal de forsøge at følge op på mod Real Madrid.

Sidste gang Real Madrid og Dortmund mødte hinanden, var i sidste sæsons finale i UEFA Champions League, som Real Madrid vandt med 2-0. Hvis man kigger på de seneste fem opgør mellem de to klubber, har Real Madrid vundet de seneste tre, mens der også har været to uafgjorte kampe.

Ancelotti var sur efter nederlag til Lille

Det kom som noget af en overraskelse for mange, at Real Madrid måtte rejse hjem uden point, efter de i sidste runde tabte 1-0 til Lille i Frankrig.

Det var en dårlig kamp af det spanske storhold, og Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, var mildt sagt heller ikke tilfreds, da han efter kampen skulle sætte ord på, hvad han havde set fra sit hold.

- Det er svært at analyse kampen. Vi var dårlige i alle aspekter. Vi skabte ikke noget. Vi var langsomme i boldbesiddelse og vi havde ingen idéer. Det var en dårlig kamp, hvor vi viste et dårligt billede af os selv. Derfor sidder vi også tilbage med en dårlig fornemmelse. 

- Vi tabte til Atletico tilbage i januar, og det var med til at forandre os. Forhåbentlig kan det her gøre det samme, lød det fra den skuffede italienske træner.

Real Madrid er forsvarende vindere af UEFA Champions League, og de vil ikke være tilfredse med deres start på turneringen, hvor det er blevet til tre point i de første to kampe.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

    • facebook
    • twitter

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder