Der venter en meget hård 15. etape i Vuelta a Espana, hvor rytterne rammer den første stigning udenfor kategori på afslutningen.
Vuelta a Espana er i gang, og det er årets sidste Grand Tour. Her giver vi dig et overblik over, hvordan dagens etape i løbet kommer til at se ud.
Det er ikke nogen lang etape, der venter feltets ryttere i dag, hvor der kun skal tilbagelægges 142 km., men det betyder dog ikke, at det bliver nogen nem dag på kontoret for dem.
Dagens etape starter i Infiesto, og så skal de køre til Cuitu Negru, hvor målstregen findes på en besværlig stigning. Det forventes, at der nok skal bruges omkring fire timer på cyklen på dagens etape.
Det er en af løbets korte etaper, men det er dog samtidig en dag, der er fyldt med svære udfordringer, så der bliver altså ikke tid til at tage det stille og roligt. Der er lagt op til en masse dramatik i løbet af dagen.
I alt er der 3733 højdemeter på dagens etape, og det vidner også om, at det kan blive en svær en af slagsen, når de skal findes på så kort en strækning som i dag.
Rytterne skal i dag over fire stigninger. To gange er det en kategori 1-stigning, en enkelt gang er det en kategori 3-stigning, og afslutningen af etapen er på en stigning udenfor kategori, der ser ret modbydelig ud.
Feltet rammer toppen af den første stigning efter 35,4 km., som er en kategori 1-stigning, og den samme stigning skal de op af en gang mere efter omkring 86 km. Den er i gennemsnit på 6,9%.
Mellem de to gange de rammer toppen af kategori 1-stigningen, kommer der også en kategori 3-stigning. Den har et gennemsnit på 4,4%, og det er efter lige omkring 64 km., rytterne kommer hertil. Det helt store slag på etapen finder dog først sted på afslutningen, hvor det begynder at se rigtig svært ud for rytterne.
Målstregen ligger på et bjerg, hvor opkørslen er 19 km. lang. Det er første gang i årets løb, man rammer en stigning udenfor kategori, og det er noget af en udfordring, der venter her. Gennemsnittet på stigningen er 7,0%, men den rammer et sted, hvor der er hele 23%. Her skal man virkelig have gode ben for at være med.
Denne etape er nok en af de vigtigste og mest dramatiske i årets løb, og der er for alvor lagt op til, at man skal se klassementsrytterne i kamp mod hinanden nu.
Den sidste stigning på etapen er en af de sværeste, der bliver ramt i årets løb, og den har også alt det, en god stigning skal have. Opkørslen er lang, og mod afslutningen er der også nogle rigtig høje procenter på stigningen.
Derfor kunne man nemt forestille sig, at favoritterne vil gå efter at vinde i dag, og her gælder det i hvert fald om at være klar, når det første angreb bliver sat ind.
Der er ingen tvivl om, at det er folk som Primoz Roglic, Mikel Landa, Sepp Kuss, Joao Almeida, Adam Yates og Richard Carapaz, der er blandt favoritterne på dagens etape.