Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Arsenal
  1. FODBOLD

Carabao Cup: Arsenal mod Crystal Palace

Arsenal og Crystal Palace skal mødes i kvartfinalen i Carabao Cuppen, hvor der er en plads blandt de sidste fire hold på spil.

Der er otte hold tilbage i Carabao Cuppen, hvor vi nu er nået til kvartfinalerne, og der er lagt op til nogle spændende kampe med en semifinaleplads på spil.

Der er to London-hold, der står overfor hinanden i kvartfinalen, når Arsenal og Crystal Palace byder hinanden op til dans i et opgør, hvor der skal spilles om en plads i semifinalen.

Hvem trækker det længste strå?

De store hold fra Premier League træder først ind i tredje runde af Carabao Cuppen, og det gjorde Arsenal med et opgør på hjemmebane mod Bolton, hvor det blev til en sikker sejr på 5-1 til dem.

Med den sejr bookede de billetten til fjerde runde i turneringen, hvor de trak Preston fra Championship på udebane, men det var heller ikke et opgør, der voldte Arsenal de store problemer, da det blev til en ret sikker sejr på 3-0 til Arsenal.

De står nu i kvartfinalen, hvor de skal spille på hjemmebane mod Crystal Palace, og gæsterne har været med i turneringen siden anden runde, hvor de trådte ind, og skulle spille på hjemmebane mod Norwich. Her blev det til en meget sikker sejr til Crystal Palace på hele 4-0.

I tredje runde spillede Crystal Palace på udebane mod Queens Park Rangers, hvor de vandt snævert med 2-1, men det var nok til at gå videre til fjerde runde, hvor det var en lidt sværere modstander i Aston Villa, men det blev endnu en gang til en sejr på 2-1 til Crystal Palace, som nu står i kvartfinalen.

Sidste gang Arsenal og Crystal Palace mødte hinanden, var tilbage i januar, hvor Arsenal vandt med 5-0, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, har Arsenal vundet de sidste fire møder, mens Crystal Palace har hentet en enkelt sejr.

Arsenals manager overvejer transfers i januar

Denne sæson har været hård for Arsenal, da de har været ramt af en del skader i truppen, hvor både Martin Ødegaard og Thomas Partey har været ramt tidligere på sæsonen.

For nyligt har en del andre været ramt, hvor både Oleksandr Zinchenko, Jurrien Timber, Ben White, Riccardo Calafiori, Gabriel Magalhaes og Takehiro Tomiyasu har siddet ude med skader i den seneste tid.

Det varer ikke længe, før januars transfervindue åbner, og i Arsenals tilfælde vil det være en tiltrængt mulighed for at få lavet nogle rettelser i truppen, og klubbens manager, Mikel Arteta, er også åben for, at der kan komme nye spillere til klubben denne vinter.

– Vinduet giver os en mulighed for at styrke holdet, hvis vi føler, det er nødvendigt. Vi skal også føle, at vi har kapaciteten til at gøre det.

– Lige nu arbejder vi på det, og vi må vurdere situationen, fordi den ændrer sig hver uge. Jeg er positiv omkring, at vi er et bedre sted om nogle få uger, lyder det fra manageren i et interview med The Times.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder