Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold

EM: Rumænien møder Holland

Rumænien og Holland står overfor hinanden i en vigtig kamp om en plads videre til kvartfinalen ved EM i Tyskland.

Vi er nået til de sidste ottendedelsfinaler ved EM i Tyskland, hvor vi skal finde ud af, hvem der skal med over blandt de sidste otte hold i turneringens kvartfinaler.

Denne ottendedelsfinale kan godt blive et interessant opgør, når Rumænien og Holland skal møde hinanden i en spændende kamp, hvor vinderen går videre til kvartfinalen, og holder liv i deres turnering.

Kan Rumænien drille Holland?

Der var ikke de store forventninger til Rumænien, inden denne EM-slutrunde gik i gang, hvor de var havnet i Gruppe E sammen med Belgien, Slovakiet og Ukraine, men de fik dog alligevel vist, at der er noget krudt i holdet.

Det var en ret dramatisk gruppe, hvor alle hold endte på fire point, og Rumænien spillede uafgjort mod Slovakiet i den sidste gruppekamp, og da det er rumænerne, der havde den bedste målscore, så gik de videre som nummer et i gruppen foran Belgien, og sikrede sig avancement til ottendedelsfinalen.

Selvom Rumænien skal møde nummer tre fra Gruppe D, så er det en vanskelig opgave, der venter dem, da det er Holland, de skal op imod. Hollænderne fik også fire point i gruppen, og til forskel fra Rumænien var det kun nok til en tredjeplads i deres gruppe.

Holland spillede mod Østrig i deres sidste gruppekamp, og her måtte de se sig besejret med 3-2 i en kamp, hvor de ikke præsterede ret godt, og det er altså det resultat, der betyder, at de måtte tage til takke med tredjepladsen i gruppen og en ottendedelsfinale mod Rumænien.

Sidste gang Rumænien og Holland stod overfor hinanden var i en venskabskamp tilbage i 2017, og her vandt Holland med 3-0 på udebane. Hollænderne har generelt haft et godt tag på Rumænien, da de har vundet de sidste fire kampe, de to hold har spillet mod hinanden.

Den rumænske landstræner er meget glad

Det var godt nok Belgien, der var udset som den store favorit i Gruppe E, men de fandt dog ikke det vanlige niveau frem, og derfor blev gruppespillet skuffende for dem.

Rumænien lavede i stedet en stor overraskelse, da de sluttede som nummer et i gruppen med de fire point, de havde skrabet sammen efter en sejr, et nederlag og en uafgjort i de tre gruppekampe.

Den rumænske landstræner, Edward Iordanescu, er rigtig stolt af, at holdet er gået videre til ottendedelsfinalen ved EM, og han sender samtidig også en tak til alle dem, der har bakket op om det rumænske hold.

- Der er ting, man oplever én gang i sin levetid. Tak til alle fansene, dem der fik os til at føle os hjemme i tre kampe og dem hjemme i Rumænien.  Jeg er stolt af at være rumæner. Jeg tror, at alle er stolte.

- Det er mageløst, og jeg håber, det fortsætter. Jeg lykønsker mine spillere, vi fandt en holdånd. Vi kom tilbage og viste, at vi aldrig giver op. Vi spiller altid med hjerte, intelligens, balance og i dag gav vi alt for at vinde denne kamp, lyder det fra Iordanescu.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder