FC Midtjylland skal på noget af en opgave, når de på udebane mod Real Sociedad skal forsøge at gå videre i Europa League.
Returkampen i 16-delsfinalen i Europa League står for døren, og nu skal det derfor afgøres, hvilke hold der skal være en del af de kommende ottendedelsfinaler i den prestigefyldte turnering.
Det er op ad bakke for de danske mestre fra FC Midtjylland, når de skal forsøge at vende opgøret mod Real Sociedad i Europa League på hovedet.
Allerede da der blev trukket lod til 16-delsfinalen i Europa League stod det klart, at de danske mestre fra FC Midtjylland ville komme på en rigtig svær opgave mod enten Real Sociedad eller den tyrkiske storklub Galatasaray.
Lodtrækningen faldt ud således, at midtjyderne skulle møde Real Sociedad over to opgør, og hvis de selv kunne have fået lov til at vælge, så var det nok ikke dem, de helst ville have været oppe imod, men de var selvfølgelig klar til at tage kampen op mod spanierne.
Det første opgør mellem de to hold blev spillet i Herning i sidste uge, og her stod der allerede 2-1 til spanierne ved pausen, og i anden halvleg blev der ikke scoret flere mål, så det endte også med at blive kampens resultat. Adam Buksa var manden bag FC Midtjyllands scoring i kampen.
Det resultat betyder også, at det ser rigtig svært ud for FC Midtjylland nu i forhold til at gå videre til ottendedelsfinalen. Ikke nok med at det er et rigtig godt mandskab, de er oppe imod, så er det en udekamp, der venter nu, hvor de skal ned og vinde. Det bliver en meget vanskelig opgave.
I kampen i Herning sparede Real Sociedad endda lidt på deres profiler, da de havde tre spanske landsholdsspillere siddende på bænken fra kampens start, og alligevel tog de sejren med hjem. Det viser også lidt om, hvor godt et hold det er, FC Midtjylland er oppe imod.
De danske mestre fra FC Midtjylland har stadig mulighed for at kvalificere sig til ottendedelsfinalen i Europa League, men danskernes udgangspunkt er dog ikke ret godt.
De skal tage til Spanien og vende deres 2-1 nederlag hjemme fra Herning, når de møder Real Sociedad, og de tror stadig på det i den danske lejr, fortæller den brasilianske venstre back Paulinho.
- Hver kamp har sit eget liv. Vi skal være forberedte på det, der venter os. Men vi kommer til at gå all in. Vi har 90 minutter at gøre godt med. Måske mere. Og vi kommer til at kæmpe til det sidste uanset hvad, sagde brasilianeren efter kampen i Herning.
Hos Aral Simsir er der slet ikke nogen tvivl om, at han stadig er stor optimist på midtjydernes videre færd i turneringen. Han ser gode muligheder for at tage til Spanien og vinde.
- Den står kun 1-2. Vi har rigtig gode muligheder for at vinde i Spanien. Vi skal bare gøre de samme ting, som vi gjorde i dag og være lidt mere kyniske foran mål. Så er jeg sikker på, at vi har en chance for at komme videre, lyder det fra Simsir.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.