Giro d'Italia: Optakt til 20. etape

Årets første store etapeløb, Giro d’Italia er i gang, og vi giver her et overblik over den etape, rytterne skal ud på hver dag.

Denne etape har potentialet til at blive dramatisk, da det med stor sandsynlighed er her, årets Giro d’Italia skal afgøres.

Den næstsidste etape i årets Giro d’Italia er en ægte bjergklassiker – og den sidste chance for at vende op og ned på klassementet. Rytterne skal tilbagelægge hele 205 kilometer, hvor de undervejs skal besejre tre markante udfordringer: Colle del Lys, den ikoniske og delvist grusbelagte Colle delle Finestre, og til sidst opstigningen til Sestrière, hvor målstregen venter i næsten 2.000 meters højde.

Etapen har potentiale til at blive dramatisk, taktisk kompleks og historisk – præcis som vi så det i 2018, hvor Chris Froome vendte hele løbet på hovedet med et soloangreb over Finestre.

De første 100 kilometer af etapen er forholdsvis flade og uden nævneværdige forhindringer. Det er en fase, hvor feltet typisk kører kontrolleret, og hvor et tidligt udbrud kan etablere sig – især med ryttere, der er stærke på fladt terræn og jagter etapesejr eller bjergpoint. Men denne rolige fase er kun stilheden før stormen.

Efter ca. 100 kilometers opvarmning begynder rytterne den første stigning: Colle del Lys. Denne klatring er 13,7 kilometer lang med et gennemsnitligt stigningsprocent på 4,7 %, men den starter hårdt med 5,4 kilometer à 7,1 %, før den flader en smule ud. Det er første test af benene – og en mulig udskilning i både felt og udbrydere.

Efter toppen følger en teknisk nedkørsel, og rytterne bevæger sig derefter gennem dalen i omkring 35 kilometer, hvor løbet for alvor nærmer sig sin klimaks.

Herefter venter Giroens mest frygtindgydende stigning: Colle delle Finestre – en 18,5 kilometer lang bjergvæg, som i gennemsnit stiger med 9,2 %. Men det er ikke bare stejlheden, der gør denne stigning legendarisk – de sidste 7,9 kilometer foregår nemlig på grusveje, hvilket tilføjer et ekstra lag af kompleksitet og kaos.

Stigningen er kendt som Cima Coppi – det højeste punkt i årets Giro – og topper i 2.178 meters højde. Den kombinerede udfordring af højde, stejle procenter og ujævnt underlag gør Finestre til den perfekte rampe for angreb fra klassementsryttere, der har behov for at ryste posen én sidste gang. Her kan løbet vindes – eller tabes.

Efter Finestre følger en smal og teknisk nedkørsel, hvor ryttere med gode nedkørselsevner kan vinde sekunder – eller smide værdifuld tid.

Når rytterne rammer Pragelato, begynder den sidste opstigning mod Sestrière. Den første del er falsk fladt, men med omkring 5,7 kilometer tilbage, tager vejen endelig fat og stiger med omkring 5,9 % i snit. I alt er afslutningen 16,3 kilometer, men det er kun de sidste 6-7 kilometer, der for alvor gør ondt.

Det er en stigning, der er til at kontrollere for de stærkeste ryttere – hvilket betyder, at dem der vil skabe forskelle, skal gøre det på Finestre. Er der først hul der, kan det være svært at lukke, selv for stærke forfølgere.

Denne etape vækker minder om en af de mest spektakulære dage i Giroens historie. Den 25. maj 2018 eksploderede løbet, da Simon Yates i den lyserøde trøje kollapsede på Finestre, og Chris Froome lancerede et vanvittigt soloangreb med 80 kilometer til mål. Han kørte alene over Finestre, Jafferau og Sestrière – og endte med at vinde etapen og Giroen. Det blev hans sidste store sejr.

Et lignende scenarie kan opstå her, for løbet er langt fra afgjort. Hvis nogen skal ryste klassementet, er Finestre det oplagte sted at gøre det – og hvis en rytter rammer dagen, kan det blive episk.