Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Giro d'Italia: Optakt til 4. etape

Årets første store etapeløb, Giro d’Italia er i gang, og vi giver her et overblik over den etape, rytterne skal ud på hver dag.

På denne 4. etape er der lagt op til en massespurt blandt sprinterne, da feltet nu rammer en flad rute, som lægger op til det.

Tirsdag den 13. maj – Giro d’Italia vender hjem til Italien efter tre intense dage på albansk jord. Feltet krydser Adriaterhavet og rammer hælen af den italienske støvle for en overvejende flad etape på 187 kilometer, hvor alt peger mod løbets første store massespurt.

Sprinterne har haft det hårdt i løbets åbningsdage. De første tre etaper bød på enkeltstart og kuperet terræn i Albaniens bjergrige landskaber, hvor der ikke var meget plads til fartmaskinerne til at vise sig frem. Men nu venter der revanche, når Giroen vender hjem til støvlelandet og bevæger sig sydpå fra Alberobello til Lecce. Hælen af Italien lægger asfalt til det, der forventes at blive en voldsom dyst mellem løbets sprintertog, der har ventet utålmodigt på denne chance efter flere dages frustration.

Startbyen Alberobello er mest kendt for sine karakteristiske trulli-huse, men den fik sin Giro-debut i 2022, hvor Caleb Ewan spurtede sig til sejr. Målbyen Lecce er derimod en gammel kending i cykelsammenhæng. Byen har flere gange lagt asfalt til legendariske spurter, hvor navne som Alessandro Petacchi og Mario Cipollini har skrevet sig ind i historiebøgerne som vindere her.

Etapen er nærmest skræddersyet til sprinterne. Den eneste nævneværdige stigning er en kategoriseret 4. kategori-bakke tidligt på dagen, men den vil næppe være nok til at splitte feltet eller true de hold, der har sat alt ind på en spurtsejr. Resten af ruten slynger sig ned langs Adriaterhavskysten, gennem olivenlunde og små landsbyer, før den flader ud i de sidste kilometer mod Lecce.

Med et terræn, der for første gang i dette års Giro giver sprinterne frie tøjler, er der lagt op til en spændende afslutning. Alle øjne vil være rettet mod stjerner som Jonathan Milan, Kaden Groves og de andre hurtige mænd, der nu får chancen for at kæmpe om etapesejren.

Der er næppe tvivl: Tirsdagens etape bliver et opgør mellem verdens bedste sprintere, der endelig får lov at slå sig løs efter Giroens hårde åbning.

Sidste år var det Tim Merlier og Jonathan Milan, der dominerede sprinterscenen i Giro d’Italia, hvor de hver især kunne notere sig for tre etapesejre. Olav Kooij nåede også at fejre en triumf, men måtte trække sig fra løbet efter blot ni etaper på grund af sygdom.

I denne sæson har Kooij allerede vist sin hurtighed med tre sejre — to i Tour of Oman og én i Tirreno-Adriatico. På papiret ser hans konkurrence i årets Giro mindre skræmmende ud end sidste år. Danske Mads Pedersen, som er den mest succesrige af feltets topsprintere i år, har vundet både Gent-Wevelgem og en etape i Paris-Nice. Men Pedersen er ikke en rendyrket sprinter, da han også mestrer kuperede løb. Det samme gælder Kaden Groves, der endnu ikke har åbnet sejrsballet i år, men som sidste sæson tog hele tre etapesejre i Vuelta a España.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder