Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
handball
  1. Håndbold

Håndbold: Danmark skal spille semifinale mod Portugal

Danmark havde ingen problemer med at spille sig videre til semifinalen ved VM i håndbold, og bevarer håbet om endnu et verdensmesterskab.

VM-slutrunden i håndbold er nu så langt fremme, at vi er kommet til semifinalerne i turneringen, og i den kommende weekend venter finalen og kampen om 3. pladsen.

Det danske hold skal ud i en vigtig kamp i semifinalen, hvor de skal forsøge at spille sig videre til endnu en VM-finale i deres jagt på det fjerde verdensmesterskab på stribe.

Danmark skal spille semifinale

Det danske hold var meget suveræne og imponerende i både gruppespillet og mellemrunden, hvor det blev til seks sikre sejre, som de endte med at vinde med nogle ret store marginer mod hold, der ikke for alvor kunne true dem.

I kvartfinalen var Danmark så oppe imod Brasilien, der havde været den store positive overraskelse ved denne slutrunde, og her var der lagt op til et møde med et hold, der spiller håndbold på en lidt anden måde, end man er vant til at se, som havde slået nogle store nationer på deres vej.

Det var forventet, at det godt kunne blive en lidt besværlig opgave for Danmark mod den brasilianske stil, men danskerne blev alligevel udråbt som ret store favoritter i opgøret, og det endte de da også med at leve op til i kampen.

I første halvleg ydede brasilianerne faktisk Danmark fin modstand, og der stod 15-12 til Danmark ved pausen. I anden halvleg trak danskerne dog fra, og var klart et bedre hold, og det endte med, at det blev til endnu en dansk storsejr, da de vandt kampen med hele 33-21.

Dermed står Danmark nu i semifinalen ved VM, og her skal de lidt overraskende op mod Portugal. Portugiserne mødte Tyskland i kvartfinalen, og her måtte de ud i en dramatisk kamp med forlænget spilletid, inden de havde booket billetten til semifinalen.

Emil Nielsen er ikke glad for kvartfinaler

Det danske landshold er efterhånden ved at være fast inventar ved finaleweekenderne ved de store slutrunder, når det hele skal afgøres blandt de sidste fire hold.

Det var også det, der var på spil, da Danmark spillede mod Brasilien i kvartfinalen onsdag aften. Her endte det med en dansk sejr, og det var Emil Nielsen nede i målet meget glad for, da han ikke er ret glad for kvartfinaler.

- Kvartfinaler er noget værre lort. Jeg kan virkelig ikke lide at spille kvartfinaler. Det er sidste step før finaleweekenden og knald eller fald. Det er rigtig ubehageligt, siger Emil Nielsen.

Det var lidt tæt i første halvleg, hvor Danmark gik til pause med en føring på tre mål, men i anden halvleg var der ingen tvivl om udfaldet, så Danmark endte med at vinde kampen med 12 mål til sidst.

- Det var en fin kamp. Vi havde vel nærmest kun ti minutter i første halvleg, hvor vi spillede dårligt. Når vi har de dage, så vinder vi. Vi kom til pausen med en lidt dårlig smag i munden, men vi gik da godt nok også ud og lukkede den hurtigt i anden halvleg, slutter Emil Nielsen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder