Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Danmark har gode muligheder for at gå videre til kvartfinalen ved VM.
  1. HÅNDBOLD

Håndbold: Frankrig mod Kroatien i semifinalen

Der skal tages hul på semifinalerne ved VM i håndbold for herrer, så vi begynder at nærme os en afslutning på turneringen.

VM-slutrunden i håndbold er nu så langt fremme, at vi er kommet til semifinalerne i turneringen, og i den kommende weekend venter finalen og kampen om 3. pladsen.

I den første semifinale er det Frankrig og Kroatien, der skal op mod hinanden, hvor der venter et ganske interessant møde mellem to store nationer om en plads i finalen.

To store nationer mødes i semifinalen

Frankrig og Kroatien er to af de helt store nationer i herrehåndbold historisk set. De seneste år har Frankrig været det eneste hold, der konsekvent har kunne yde Danmark noget ordentlig modstand, mens Kroatien for år tilbage også vandt en del titler.

Nu står de to stolte håndboldnationer overfor hinanden i semifinalen, efter de begge har leveret nogle gode præstationer i turneringen indtil videre, og det kan godt blive noget af et brag, der er i vente i det opgør, der skal spilles.

Frankrig var ude i noget af et drama, inden de lykkedes med at vinde 34-33 over Egypten i sidste sekund i deres kvartfinale, så der var stor jubel, da det stod klart, at de havde booket billetten til semifinalen. Det samme var tilfældet i Kroatiens kvartfinale, hvor de var ude i noget af en dramatisk affære mod Ungarn i deres kamp om at komme med blandt de fire sidste.

Kroaterne var nemlig i store problemer i kampen mod Ungarn, hvor de var bagud med 30-26, da der manglede fem minutter. De fik dog lavet et fremragende comeback i de sidste fem minutter, som de endte med at vinde 5-0, så de vandt kampen med 31-30 efter en scoring i sidste sekund.

Frankrig og Kroatien har tidligere spillet nogle meget spændende kampe mod hinanden, og når de går på banen mod hinanden igen torsdag aften, er der altså en plads i finalen at spille om, så der skal nok blive gået til den.

Bedre stemning på det franske hold

I sommer var der OL i Paris, og her havde de franske herrer sat næsen op efter at gå hele vejen, men det endte ud i en stor skuffelse for dem på hjemmebane.

I gruppespillet var det en skidt omgang for Frankrig, der dog alligevel gik videre, men allerede i kvartfinalen var det slut for dem, da de tabte, og derfor måtte se sig slået ud af turneringen.

Efter sommerens skuffelse er franskmændene nu fremme ved semifinalen ved VM, og det er et noget andet udgangspunkt, de går ind til den kamp med.

Ved denne turnering har Frankrig nemlig leveret nogle rigtig gode præstationer gennem hele turneringen, og der er en helt anden stemning på holdet nu, end der var i sommer. Det fortæller en af holdets store profiler Dika Mem, der rigtig gerne vil vinde VM endnu en gang.

- Vi tabte tre kampe ved OL, og det er ikke det samme hold. Energien er helt anderledes. Vi glemmer ikke det, der skete. Vi kan ikke tænke på det hvert femte minut. Jeg forsøger ikke at få folk til at glemme legene, og hvad der skete. Mit eneste mål er at sætte en syvende stjerne på den blå trøje, lyder det fra Mem.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder