Danmark er sikret en plads i mellemrunden, inden de skal ud og spille deres sidste kamp i gruppen mod Færøerne.
Der er en enkelt kamp tilbage i gruppespillet, og der er stadig noget spænding om, hvordan det kommer til at se ud ovre i de kommende mellemrunder ved denne EM-slutrunde.
Danmark er allerede videre til mellemrunden, men den sidste gruppekamp mod Færøerne kommer til at afgøre, hvor mange point de skal have med over fra gruppen til den kommende mellemrunde.
Der er spillet to kampe i gruppespillet ved EM indtil videre, og for Danmarks vedkommende har det resulteret i to sejre. Først over Kroatien, og siden over værterne fra Schweiz i den anden kamp i gruppen.
Der er derfor kun en enkelt kamp tilbage i gruppespillet, og det danske hold har allerede sikret sig videre avancement til mellemrunden, men det betyder dog ikke, at der ikke er noget at spille for i den sidste kamp, hvor de skal spille mod miniputterne fra Færøerne.
Selvom det allerede står klart, at Danmark skal over i mellemrunden, så vides det endnu ikke, om de får point med derover. Det bliver afgjort i kampen mod Færøerne. Hvis det bliver til dansk sejr i det opgør, så er det helt sikkert, at Danmark tager to point med videre over.
Hvis Danmark ikke vinder, så kommer det til at afhænge af resultatet i den anden kamp i gruppen mellem Schweiz og Kroatien, men Danmark er store favoritter i kampen mod Færøerne, og de skal simpelthen have niveauet til at vinde den kamp. Der skal ske et lille mirakel, hvis Færøerne skal kunne stille noget som helst op mod Danmark.
Godt nok lykkedes det for Færøerne at få et enkelt point på kontoen i deres seneste kamp, hvor de spillede 17-17 mod Kroatien, og det var stort for dem. Der skal dog meget til, før de kan få point i en kamp mod Danmark.
I den seneste gruppekamp spillede Danmark mod Schweiz, og her gik det planmæssigt for danskerne, der vandt opgøret, og satte to point ind på kontoen.
Danmark vandt kampen med 35-30, og der var sådan set ikke nogen tvivl om, at de skulle vinde, og der var også pænt stor tilfredshed med den danske offensiv, der endte med at score 35 mål.
Omvendt var der lidt utilfredshed med defensiven, der lukkede 30 mål ind. Det fortæller Michala Møller, der mener, at det er noget af det, der skal kigges på inden den næste kamp.
- At vi scorer 35 mål er godkendt, og vi producerer mange chancer. Men 30 mål i den anden ende er for meget. Så der er nogle ting, vi skal hjem og kigge på.
- Vi mangler lidt aggressivitet – især i første halvleg. Det kommer mere i anden halvleg, og så de der returbolde og småting, dem får Schweiz bare i dag. Det er sådan nogle ting, der betyder ret meget, sagde Michala Møller efter den seneste kamp mod Schweiz.