Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid vandt det spanske mesterskab i sidste sæson, og det er selvfølgelig også målet for storklubben i denne sæson.
  1. Håndbold

Håndbold: Portræt af Hans Lindberg

Hans Lindberg er nok den mest rutinerede spiller på det danske landshold, og vi tegner et lille portræt af ham her.

Den danske fløjspiller, Hans Lindberg, har været i gang med professionel håndbold i mange år, hvor han har gjort sig bemærket både på klubplan og på det danske landshold.

Han har haft en imponerende karriere, hvor han bl.a. er målkonge i den tyske Bundesliga, og vi forsøger at blive lidt klogere på den rutinerede dansker lige her.

De unge år

Den 1. august 1981 blev Hans Lindberg født i Høje Taastrup, og på det tidspunkt var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at han skulle opnå alt det, han kan kigge tilbage på i dag i løbet af hans håndboldkarriere.

Lindberg valgte at kaste kærligheden på håndbolden, og som 14-årig startede han med at spille for Ølstykke, og her spillede han frem til 1999, hvor han skiftede til Team Helsinge i stedet for, og her begyndte det for alvor at tage fart for ham.

Han spillede seks år hos Team Helsinge, og her fik han i hvert fald vist, at han kunne score mål i den bedste danske række, da han sluttede i top tre på topscorerlisten i alle hans sidste tre sæsoner for klubben.

I 2005 tog han så skridtet videre, da han skiftede til ligarivalerne fra Viborg, og her slog han selvfølgelig også igennem for klubben, og han begyndte at blive mere og mere interessant for klubber udenfor den danske grænse.

Målkonge i Bundesligaen

I 2007 var det så tiden for Lindberg at tage ud og prøve sig af i udlandet, og her valgte han at skifte til den tyske Bundesliga, hvor HSV Hamborg hentede ham til klubben, og han havde nok heller ikke selv regnet med, at han skulle opnå det i Bundesligaen, som han har i dag.

Nærmest med det samme begyndte Lindberg at score mål på samlebånd, og det gjorde ham også til en stor stjerne i HSV Hamborg, hvor han spillede helt frem til 2016, da klubben fik økonomiske problemer, og så skulle han videre.

I starten af 2016 skiftede Lindberg derfor til Füchse Berlin i Bundesligaen, og selvom han på det tidspunkt var 34 år, så var han dog langt fra færdig med at spille på det højeste niveau bidrage med en masse mål.

I dag spiller Lindberg stadig for den tyske hovedstadsklub, og han fortsætter stadig med at score en masse mål, og i maj 2023 kunne han glæde sig over at have opnået det ultimative.

Her scorede Lindberg nemlig 12 mål i en kamp mod GW Minden, og dermed nåede han op på imponerende 2907 scoringer i den tyske Bundesliga, og det gjorde ham til den mest scorende spiller i den tyske liga nogensinde. Lindberg er simpelthen den spiller, der har scoret flest mål i Bundesligaen.

Lindberg på landsholdet

Som ung spillede Lindberg en del kampe på de danske ungdomslandshold, men debuten på A-landsholdet kom i marts 2003, hvor han var 21 år gammel.

Efterfølgende har han nærmest været en fast del af det danske landshold, hvor han indtil nu står noteret for imponerende 289 kampe, og det er blevet til 784 scoringer.

Lindberg har været en del af nogle store triumfer med det danske landshold, hvor han har været med til at vinde VM to gange og EM en enkelt gang, ligesom det også er blevet til nogle sølv- og bronzemedaljer.

Når der spilles EM i starten af 2024, er Lindberg også en del af den danske trup, så det er slet ikke så utænkeligt, at han inden alt for længe kan spille sin kamp nummer 300 for Danmark.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder