Den franske stjerne, Kylian Mbappe, er havnet i lidt af et stormvejr, og modtager stor kritik fra de franske fans.
Kylian Mbappe er ikke en del af det franske landshold, der i den kommende tid skal spille to kampe i Nations League, da han er blevet hjemme i Madrid for at komme ordentligt over en skade.
Det har dog betydet, at han har modtaget en del kritik fra de franske fans, der er meget utilfredse med den beslutning fra landsholdets store stjerne.
Kylian Mbappe er normalt den helt store profil på det franske landshold, men han er ikke en del af det hold, der i den kommende tid skal spille to kampe i Nations League, og det har skabt ballade i hjemlandet.
Den franske angriber har døjet lidt med en skade den seneste tid, og det er derfor, han er blevet hjemme hos Real Madrid, hvor han vil have fuld fokus på at komme sig 100% over den, så han kan blive helt fit for fight igen.
Den beslutning er dog ikke faldet i god jord hos fansene hjemme i Frankrig, og formanden for den officielle franske fangruppe, Fabien Bonnel, lægger heller ikke skjul på, at de er meget utilfredse med, at Mbappe som holdets anfører, har valgt at blive hjemme fra landsholdslejren i denne omgang.
- Det, der skiller sig ud for os i denne uge, er, at den rigtige anfører har forladt holdet. Det er ham, der blev slået til ridder af tilhængerne, Antoine Griezmann. Vi spekulerede på, om valget af anfører havde været det rigtige, og med denne episode ved jeg det ikke. Der er sket en fejl et eller andet sted, og vi har lige mistet et forbillede.
- Enten beder Real ham om at tie stille eller Frankrig, men vi ved, at når han vil tale, så taler han. Han skal påtage sig sit anførerskab, lyder det fra Bonnel i skarp kritik af Mbappe.
Der er altså ingen tvivl om, hvad de franske fans synes om, at Mbappe er blevet hjemme i Spanien i stedet for at tage med det franske landshold, og kritikken har været hård mod ham.
Mbappe får dog også opbakning i sagen. Den franske landstræner, Didier Deschamps, forsvarer nemlig den franske angriber efter hans beslutning om, at han ville blive hjemme i Spanien og komme sig helt over sin skade.
- Jeg sørger for, at jeg i mit forhold til spillerne taler med dem. Det vigtigste for mig er selvfølgelig spillerens interesse. Jeg ved godt, at han ikke vil gå imod sin klub. Han ønsker heller ikke at gå imod sit landshold. Men på et tidspunkt, efter en diskussion, er man nødt til at tilgodese spillerens interesse uden at gøre det svært for ham.
- Jeg er her ikke for at tage risici. Jeg var cheftræner, og når du er i en klub, kan du stadig bruge spillere trods en mulig risiko, lyder det fra Deschamps.
Frankrig skal møde Israel og Belgien i de to kampe i Nations League, hvor Mbappe altså ikke kommer med på holdet.