Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Nations League: Kroatien spiller mod Frankrig

Der er en plads i semifinalen på spil, når Kroatien og Frankrig står overfor hinanden i kvartfinalen i Nations League her i midtugen.

Vi er nu nået til Nations Leagues kvartfinaler, hvor de sidste otte hold i turneringen skal ud og slås om en plads bland de sidste fire hold i semifinalen.

Kroatien skal forsøge at holde liv i deres muligheder for avancement i den første kamp hjemme mod Frankrig, så der stadig er noget at spille om, når returkampen venter på udebane.

Svær opgave venter Kroatien

Kroatien var kommet med i Gruppe 1 i gruppespillet i Nations League, og her endte det med, at de måtte kæmpe hårdt for deres avancement for at komme videre til kvartfinalen i turneringen.

De kunne se Portugal stikke af på førstepladsen, og de fik skabt et ret stort forspring ned til Kroatien og Skotland, der kæmpede om andenpladsen, der også gav avancement. Den endte Kroatien med at tage, da de skrabede otte point sammen efter de seks gruppekampe, og det var et enkelt point mere end Skotland på tredjepladsen.

Der er ingen tvivl om, at kroaterne skal ud på noget af en opgave her i kvartfinalen, hvor de skal op imod et af de hold, der sluttede som nummer et i deres gruppe, og det endte med at blive Frankrig, de blev trukket ud sammen med.

Franskmændene var med i Gruppe 2, og her var der hård kamp om, hvem der skulle slutte som nummer et. Det var en duel mellem dem og Italien, hvor begge hold endte med at slutte på 13 point. Det var dog en bedre målscore, der gjorde, at Frankrig kunne stikke af med gruppens førsteplads.

Sidste gang Kroatien og Frankrig spillede mod hinanden, var i juni 2022, hvor Kroatien vandt med 1-0 på udebane, og kigger man på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det også endt med tre sejre til Frankrig og en enkelt uafgjort.

Deschamps har udtaget ung spiller til Frankrigs trup

Desire Doue har været en af de store positive oplevelser hos den franske storklub PSG i denne sæson, efter de hentede ham i Rennes i sommerens transfervindue.

Selvom han kun er 19 år, har han fået stabiliseret sig på holdet i den franske storklub, hvor han både gør sig på midtbanen og på kanten, og nu kan han tage det næste store skridt i sin karriere.

Den franske landstræner, Didier Deschamps, fortæller, at han på trods af Doues unge alder ikke var i tvivl om, at han skulle udtages til landsholdet, og det er ikke kun for at snuse til det, han er kommet med.

- Jeg har ikke valgt Désiré bare for at sige hej til ham og gøre ham glad. Ligesom de andre håber jeg, at han har lysten til at spille. Om han får spilletid? Vi får se, hvordan det går, men jeg overvejer ham selvfølgelig som de andre spillere.

- Jeg har valgt ham på baggrund af hans meget flotte præstationer for hans klub. Han er en meget ung spiller, men virkelig interessant for os. Jeg kunne have ventet med at udtage ham, men jeg gjorde det nu. Han er kun 19 år, han har rykket sig meget. Lad ham fortsætte sådan, lyder det fra Deschamps.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder